søndag den 30. december 2007

Julegaven som bare er aaaaaaaaaaah
























Jeg har fået lækre julegaver, nogle jeg havde ønsket mig, og nogle ting som ungerne har lavet, og som man jo altid bliver glad for.

I går ringede postmanden på døren: "denne her vil jeg ikke bare smide i brevsprækken, så værsgo!". Jeg tog imod i morgenkåben, og kan efter en hurtig kik i spejlet se hvorfor han havde så travlt med at komme væk igen..........men det nu til side.

Det er min søde veninde Laila, som har sendt mig denne lækre bog Knitting Lingerie Style fra Joan McGowan-Michael. Og hvad for en bog!! Der er umiddelbart allerede disse 9 mønstre som jeg bare skal strikke i det kommende år, mønstre med fine detaljer, flot finish og selve opskrifterne ser gennemarbejdede ud, nogle med tydelige diagrammer som tillæg, herligt!
Udover det også lidt historie omkring lingerie, så der er en forklaring på hvert model, og hvor og hvordan det blev brugt i gamle dage.
Bogen er allerede nu blevet en af de nye favoritter, helt på højde med Lavold's, Knitting Nature og Isager's præstationer.
At jeg ikke har slået op endnu til en af disse, skyldes blot at jeg har en aftale med mig selv om at jeg skal gøre nogle ting færdig før jeg starter på mere......og det vil jeg prøve at holde, jeg forsøger, vil gøre mit bedste............jeg lover...............næsten.

lørdag den 29. december 2007

FO jo jo!

















Så kunne jeg blive færdig med noget, og det er dejligt! Både min Short Row rib halsklude og Koolhaas hat er nu færdig. Jeg har dermed også brugt alt garn op fra byttehandlen.
Fakta: Koolhaas er strikket på pind 4,5 (borten) og pind 5 (resten) og der er brugt 60 gram til hætten.

Short row rib halskluden blev strikket på pind 4,5 og er 178 cm lang og 11 cm bred foruden frynserne som jeg gjorde 15 cm lange, og vejer ca. 160 gram.
Jeg er rigtig glad ved sættet, selv om jeg ikke rigtig ved om så'n en hue klæder mig, men omvendt, så holder den ørerne varme, og vinter får vi vel engang?

















onsdag den 26. december 2007

Advarsel: strikkerelateret indlæg!

OK, ved det godt, alt det small talk, kan godt blive for meget. Jeg ville også tage nogle billeder af min Short row rib halsklude, men der har ikke været meget lys de sidste par dage. I dag skinner solen dog her, og det er skønt.

Halskluden er ved at være godt en meter lang, men jeg vil gerne have den lidt længere, de første 100 gram er dog ved at være brugt. Farverne i det første billede er de mest rigtige.


















Derfor har jeg vundet det andet bundt af dette lækre garn op, for at strikke Koolhaas, som er med i Interweave Holiday Knits 2007. Endnu et lækker design af Jared Flood, som bare laver rigtig flotte ting.









Nærbillede af Koolhaas' mønstret.









Så er det meningen at når jeg er færdig med Koolhaas huen, så strikker jeg resten af garnet op på min halsklud, og så håber jeg på at have en lækkert sæt, det kan næsten ikke gå galt, både garn og mønstre er super.

Hollandsk jul











Første juledag fejrer vi altid hollandsk jul. Ikke fordi hollandsk jul nu har nogle bestemte madtraditioner, men derfor er det sjovt at gøre det på den måde som jeg kan huske fra min barndom. Og derfor fejrer vi første juledag med enten at raclette eller gourmette. Min 20 år gamle grill er endnu engang fundet frem, og børnene er også klar, det er sjovt at se hvordan enhver tænker sig nøje om inden der fyldes noget i de små pande, eller lægger noget på den varme sten. Det er såmænd ikke mængderne af mad som kommer på bordet for de er små, men at der er en masse forskellige ting at vælge i mellem. Den store hit er dog hvert år noget så simpelt som pandekager....










Begavet blev vi voksne også. Alle 3 har de været flittige, så disse kunstværker stå nu til udstilling, og skal selvfølgelig også tages i brug / hænges op.

mandag den 24. december 2007

Her nydes og frydes....











Så blev det endelig dagen, som vi har ventet på. Børnene er spændte, og glade, men heldigvis går tiden godt endnu med at lege. Min svigermor kommer lidt over middag, så har jeg været krogene igennem, og har fundet nullermand der, hvor jeg ikke regnede med de kunne være, men her er nu simpelthen så pænt!!! Bare vi havde det så'n altid :)

Vi har talt med familien i både Holland og Norge i går, de kommer ikke til Danmark i år. Nej, det kan jo ikke være lige godt hvert år. Sådan er det, det ved vi, men lige når vi når til disse dage, så mærkes det alligevel.
Hovedsagen er at vi alle fejrer jul sammen med nogen vi nyder at være sammen med.

Jeg vil ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul, med håbet om I nyder dagene. Det vil vi......

søndag den 23. december 2007

Den skal svede, skal den!



Klar til ovnen, ca. 2 timer så er den gris vidst barberet.......eller måske bare stegt. Den skal steges i dag, for i morgen optager kalkunen alt pladsen i ovnen. Mere om kalkunen senere, for den er bare så moderne, eller måske bare dummy proof (perfekt til mig i så fald), og dét skal I se!

Vi skal rigtig planlægge tiden i køkkenet op til julen, for Bjarne plejer at stå for desserten. Vi synes at ris à l'amande er for tungt sådan efter alt det mad, så derfor laver han citronfromage, og det smager så englene synger. Sådan en lækker dessert tager tid at lave, meget plads og rigtig mange skåle.

Hvordan det præcis laves ved jeg faktisk ikke engang, vi holder os lang væk fra køkkenet når der i gang i citronfromage-fremstillingen. For desserten, dén har vi respekt for, og den skal være i orden! Og en mandel? Den kommer han selvfølgelig i! Den bliver lagt klar som det første siden julen 2004, hvor den blev glemt, og vi gumlede og spiste og skrabte fadet, indtil afsløringen kom........men pyt, smagen var fantastisk.

Alt det small-talk her på bloggen, jeg ved det, men hvis man nu ikke har noget som helst at berette om strik....jeg synes bare slet ikke jeg kan få nogle af de store ting i gang, så jeg muntrer mig med en bette halsklud, den er snart færdig, og så kunne det være jeg vil lave en Koolhaas hat som passer til.

Hvad skér her?

















Nisserne som kommer her, har været drilske hele december måneden. Alle spisebordsstole har været stjålet og brugt til nissetog, ting er forsvundet, morgenmad omplaceret, tallerkner på badeværelset, og vi ved ikke hvad.

I nat var den galt igen, nissetoget (som er børnenes klare favorit, hvor kan man dog lege med stol stillet op på rad og række), men der var også en hilsen fra Nizzerne, som der ståede på brevet. Denne lækre nisselygtemandanordningmedkatpåskoene skal nok tage sig godt ud udenfor på havebordet, så kan den kigge ind, kan den!

onsdag den 19. december 2007

Jeg skal lige...

Kun liiiiige kaste en kærlig blik på disse kurve her. Den ene skal sendes af sted endnu, altså pakket i hver deres æske eller konvolut.
Og det andet er vasketøj, som "bare lige" skal lægges sammen.

Jeg synes godt julestemningen må komme nuuuuu.

Forresten, sagde jeg at jeg har 1 stor kurv mere med garn til at stå, som bare skal af sted? Og vasketøj? Jeg vil IKKE tælle, jeg gider ikke.......

God onsdag derude.

tirsdag den 18. december 2007

Hurtig halsklude


Der kom en lynbestilling på en Harry Potter Gryffindor halstørklæde, så den har jeg lige haglet igennem, for det var ligesom ikke det jeg var ved vel??


For at opnå de helt rigtige farver, så har jeg været nød til at anvende 2 forskellige garnsorter, Karisma Superwash i en dobbelt tråd, og Alaska som den er. Der er brugt 3 nøgler Karisma Superwash i den vinrøde og knap og nap 2 nøgler Alaska, og det på pind 4,5 mm.

Nu vil jeg videre med....ja, hvad havde jeg enlig gang i?? Nå ja, Viften fra Japan (mangler lige et billede her), Fifi kan vente, og så har jeg 1 styks dårlig samvittighed, et stort juletræstæppe som bare venter på at blive broderet......pinligt pinligt.

lørdag den 15. december 2007

Garnbytte


Jeg har helt glemt at fortælle en sjov historie om en af mine kunder. Jeg sender gerne garn til andre lande, og har hermed skiftet bekendtskab med mennesker på bl.a. Grønland, Færøerne, Sjælland (ok, just kidding), og til Luxemburg, Tyskland, Holland, Sverige og Norge.

Men fra USA, det er lige godt ikke sket før for ca. 2 måneder siden. En dame med navnet Carol bestilte beskedent 4 nøgler garn, ville gerne betale forsendelsen, hvis bare hun kunne få hendes "lovely Danish yarn". Hmmm.......gode råd var dyre, for jeg kan ikke tage hendes betalingskort, men ved du hvad så, skrev jeg til hende, kunne du ikke sende mig noget "lovely american yarn" i stedet for, og dén var hun straks med på!

Garnet blev sendt herfra, til Carol i New York. Og der gik sandelig ikke 14 dage efter, før hun havde sendt mig en pakke også, og inde i den var 2 bundter superlækker Mountain Goat, 55% mohair, 45% uld garn i blå, grøn og lilla nuancer. Og det er bare blødt!! Så det skal blive til en super duper lækker halsklud, og jeg tror jeg har besluttet mig for denne her: short row rib fra Magknits, fundet via Ravelry.

Og ved du hvad? Muskat fra Garnstudio, som hun så gerne ville have, bliver lavet i Italien, men mon ikke jeg skal holde tæt med den, for Italien er ikke et amt i Danmark, lige godt.........

Nu er det sikker og vidst



























Nu er det snart jul, i går var jeg ved at vælte ud ad bagdøren, da jeg lige var på vej ud af den for at komme til skralderen, så ståede denne kæmpekasse placeret lige der, foran mine fødder. Jeg nåede da heldigvis at bremse. Kassen er fra børnenes Oma, eller min mor. Den ser vildt spændende ud, vejer en del, og vi har allesammen været ved at ryste den lidt, løfte den lidt op, men vi venter, heeelt til juleaften. For vi er slet ikke utålmodigt.......næsten.

Bjarne hjalp for nogle uger siden nogle venner med at brække gulve op, og i går kom de lige pludselige med denne her kæmpekurv. Som udover at indeholde en masse hollandske og belgiske øl, også var fyldt med alskens lækre oste, de kom dog ikke med på billedet, men inde i køleskabet. Så må vi se hvornår vi får "tid" til at fortærre disse herligheder, men mon ikke det går?

Fisken blev færdig.....men!

Farven er ikke god. Jeg havde godt nok set den på Håndarbejdsmessen i Fredericia, men under kunstlyset var den gullige farve i den lyse af farverne ikke registreret, for så havde jeg valgt en anden farve, det er sikker og vidst. Jeg synes det gule i denne her farve gør at den ser "beskidt" ud uden at være det, og det er en skam.


Garnet er for øvrigt helt fantastisk. Det er så blødt efter vask, at det ikke er nødvendigt med glycerine i skyllevandet.

Men, nu når jeg ikke blev færdig med min Mystery Stole 3 til min mor, så véd jeg at denne her Fisk er lige noget for hende, både i udformning og farve er det lige hendes smag.

Jeg havde ydermere planlagt at strikke en i-cord til at lukke fisken med, for den sidder jo sådan set forkert om når du har taget den på, med hætten syet sammen som den skal. Min mor dog, hun er virkelig en kreativ sjæl, og hun har masser af lukketøj tingester, så jeg er sikker på, at den klarer hun selv.
Og, så er der den detalje at jeg er bagud med at sende pakker til NL, så denne her skal af sted, på mandag, og så krydser vi fingre for at Post Danmark, Deutsche Post og KPN Post er i deres hurtige leverings humør, deres leveringstider passer aldrig, ved vi af erfaring, også når det ikke er jul.

fredag den 7. december 2007

Rune fra Design.club......

......er da lækker på min dreng, er den ikke? Så blev den færdig, hæftet ender, vasket osv, og den er med i børnehaven i dag. Vikingetrøje synes Magnus det er, så det siger vi så.
Og hvordan er det lige man skal gøre når man skal fotograferes, han griner lidt og ved ikke rigtigt, man han fører sig frem efter de første par billeder.

Faktaboks kan ses her, dovenskab længe leve!

torsdag den 6. december 2007

Her dufter af jul...

I dag har vi bagt disse her, og det både dufter og smager baaaare godt!! Hvis du har lyst, så er det bare at komme i gang:

Honningkagehjerter

Tilberedningstid: 60+ min.
Årstid: Hele året
Antal: 1 stor portion

300 g brun farin
300 g honning - evt. flydende akaciehonning
250 g smør
4 æg
2 tsk stødt kanel
2 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 kg hvedemel
2 tsk hjortetaksalt

Pyntovertrækschokolade
små glansbilleder - julemotiv eller engle

Bagetid: Ca 10-15 min. ved 200°.
Smelt farin, honning og smør og lad massen afkøle. Pisk de hele æg og krydderier i massen. Sigt mel med hjortetaksalt og ælt dejen godt igennem på køkkenbordet. Stil nu dejen koldt i køleskabet i nogle timer. Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse - stik ud med små og store hjerteforme og bag kagerne til de er gyldne. Afkøl kagerne og overtræk dem med chokolade. Pynt med glansbilleder.

tirsdag den 4. december 2007

Ekstra opdatering på Den Blå Fisk

Den opmærksomme læser kunne måske spore en hvis utålmodighed hos Laila i dette indlæg, og nu har jeg suset derude af på Den Blå Fisk for at følge med.....og nu venter jeg på Laila, indtil hun er med igen :)

Men, som skrevet i mit forrige indlæg. så har jeg lidt at tage af......så jeg venter, næsten tålmodigt.

Hvad har disse ting tilfælles, eller

find de 5 ligheder......
1) De er dejlige at strikke
2) Garnet er fantastisk, intet mindre
3) De er ikke færdige

Første her er Den Blå Fisk fra Kastaniestrik, sikke fantastiske ting hun laver, og det er det første af hendes designs jeg strikker men absolut ikke den sidste! Kinajakken som er så hammerflot, jeg har intet billede, men I kan se den "på pindene" hos Dorthe.



Nr. 2 her er Fifi fra Frenchgirlknits.com, det er også min ver. 2.0, dog denne her gang strikker jeg den i originalgarnet, som er Rowan Calmer. Det købte jeg efter at være ledt i fordærv via en Webstrik mail, hvorefter jeg handlede til billige penge her.
3) Den næste er Rune fra Designclub.dk, som jeg strikker i Lang Yarns meget bløde merino. Det er mindstemand Magnus som bliver den glæde modtager, og jeg mangler faktisk kun lige det ene ærme. Nå ja, og så lidt montering, men hvem kigger skæv til det................
Og så er der planlægning. Japan fra Isager er en lækker bog, og der er flere modeller som jeg gerne vil strikke. For dem som kender Parasol ponchoen (ikke at forvirre med modellen Parasol i denne her bog, hvorfor dog ikke finde på et helt nyt navn?) fra Strik for din syge Moster kampagnen, så er dette mønster gentaget i en lækker trøje, som hedder Viften, og jeg vil rigtig gerne lave den i udgaven med ærmer, så det kan ikke vare længe før den hopper på pindene. Meeeen, nu først lige være færdig med ovenstående trio.

torsdag den 29. november 2007

Tagged...

For nok 2 måneder siden blev jeg tagged, og til min store skam skal jeg inddrømme, jeg kan ikke huske hvilke 3 søde med-bloggere / med-webstrikkere det var som havde tagged mig.


Jeg har også fuldstændig glemt at komme med mine 7 sandheder, men kom lige pludselig i tanke om det i dag, fordi Laila i dag har givet mig en "You make me smile-award", tusind tak skal du have, søde! Den skal jeg lige tænke over.....men i mellemtiden kunne jeg godt lige fyre 7 sandheder af, jeg vælger blot, for jeg har mange af dem :)


1) Jeg lærte Bjarne at kende da vi begge to boede og arbejdede i Kiev, Ukraine, som udstationerede for hver vores teleselskab. Vi savner stadigvæk både landet og den dejlige befolkning. Dette bringer mig straks til punkt nr. 2.


2) Selv om jeg har været i DK i 13 år (damn, så længe?), skal jeg til min skam inddrømme at jeg stadigvæk ikke er faldet helt til, mon jeg nogensinde kommer til det? Og det er nok min egen skyld, jeg kan bare ikke vænne mig til det lidt stive, holde på afstands-agtige facon som hersker her i Sydjylland i allefald. Så min begejstring bliver ofte "slået ned" fordi jeg kan se på folk at de synes jeg er "for môjt". Dermed ikke at sige at jeg ikke kender en del dejlige (strikke)mennesker, det er mere den generelle attitude som jeg har svært ved. Dette fører mig videre til punkt nr. 3.

3) Jeg har valgt at forblive Hollandsk statsborger, da man i Danmark ikke kan vælge dansk statsborgerskab som nr. 2, og jeg vil lige godt ikke have Dansk som nr. 1, og Hollandsk som sekundær, jeg ér og bliver (fordansket) Hollænder. Jeg har så til gengæld hellere ikke gennemskuet endnu hvad jeg går glip af ved dette. Ved Folketingsvalg må jeg ikke stemme, men der har jeg det ligesom med det hollandske parlament......det siger mig ikke så meget. Så politisk er jeg bare ikke, som så bringer mig til nr. 4.

4) Jeg kan godt lide en god diskussion, med gode underbyggede argumenter, og respekterer dem som brænder for en sag. Bare det ikke bliver højtråbende, for det gider jeg ikke. Konfliktsky kan man vidst ikke kalde mig, helt voksen kan man hellere ikke kalde mig, som fører mig til pkt. 5.

5) Jeg synes at en af de mange gode ting ved børn er, at man kan snyde sig til både at lege med dukker, togbaner og i det hele taget være legebarn. Jeg har dog ikke kunne snyde mig til at kunne tage kørekortet i Legoland endnu, det er lige godt for afslørende.

6) Jeg elsker at tage på ferie, og en must er det for mig at få bjerge at se. Ved ikke hvorfor, det kan være min opvækst, hvor vi fra små blev slæbt med til især Schweiz, men også andre europæiske lande, vandresko på, rygsæk med mad i, og af sted op i bjergene. Heldigvis har min DH (har eeeendelig gennemskuet at det betyder Dear Husband, myyy goodness) det lige sådan, så det er jo vældig!!!
Og vi gør på denne måde også meget ud af at vise så meget som muligt af Europa frem for vores børn, mens de vokser op, fordi vi begge er af den overbevisning at det er utroligt sund at møde andre lande, kulturer og i det hele taget vænner sig til at bevæge sig i en verden som mystisk nok bliver mindre og mindre.

7) Last, but not least: jeg elsker at strikke, need I say more?

Så juhuuuuler vi derude af!

Revanche skal der til, hvor jeg sidste år sov det meste af julen væk, så skal der i år i hvert fald pyntes behørigt op, og det kunne ikke vente længere. Så i det forgangene weekend blev kasserne fundet frem.

Sikke en dejlig gensyn det er hvert år, at få alt julepynt, både det hjemmelavede og det hjemmekøbte frem. Ungerne griner højer for hvert år af det pynt de lavede dengang de knap nok kunne sige papir og saks, men jeg gemmer godt på det.

Der er alt muligt og samlingen vokser lidt år for år, men en vis forkærlighed for tingeltangellyd kan spores, og en strikkende nisse kan selvfølgelig ikke mangle!





















































søndag den 25. november 2007

Jeg samler .....

Jeg samler en del lige nu.

For det første samler jeg mig selv sammen igen, efter en frygtelig uge, som i den grad har været præget af en samtale mellem kommunen, min arbejdsplads (kære LEGO) og os, bakket op af en tillidsdame (som man altså kan have tillid til!). Heldigvis også bakket op af vores egen læge, som igen per telefon skulle fortælle kommunedamen at jeg altså ikke er frisk endnu, at sådan nogle skader tager lang tid (så forstå det dog kvindemenneske!!).

Det er en skam at hun (kommunedamen) ikke kan sætte sig ind i andres situation. Jeg har ellers lige læst i en psykologisk profil omkring børneudvikling at børn lærer netop denne færdighed mellem de er 6 - 12 år, og hun er væsentlig ældere. Hun har fået rapporter fra både egen læge, neurolog, neuropsykolog og ørelæge, og lige godt ville hun have mig i aktivering, nu har hun fået en rap over fingrene, af hendes egen overordnede kunne vi forstå, for efter denne forfærdelige samtale, ringede hun 1,5 time senere at det hele lige pludselig var gået i orden efter en samtale med hendes chef, jeg har fået sygedagpenge forlænget i 2 x 26 uger og LEGO gik også med til det uden at fyre mig, det manglede da bare (kommunen) og hold fast hvor er det flot (LEGO).
Pyha.........

Jeg samler også lidt tørklæder og sjaler sammen, for næste weekend skal jeg stå nogle timer på julemessen her i Askov, den er lille men den er hyggelig. Sidste år var jeg af gode grunde ikke med, men det er jeg i år. Lidt garn fra butikken skal jeg da også have med, men det er hyggen som er i højsædet der.

Jeg samler også julepynt op fra gulvet i hele stuen. Kasserne skulle ned i dag, børnene kunne ikke vente længere (og det kunne jeg hellere ikke :))

Så "same procedure as every year":
1) Bjarne går op på loftet og finder kasserne, brummer en del over mængden
2) Vi andre forstår igen ikke hvad han brummer over, der er aaaltid plads til lidt til
3) Børnene flår op af kasserne, inden jeg når at stoppe dem, den ene kasse er jo til juletræet råber jeg, men det ér for sent.....
4) Igen glæder vi os over den alle nisser, julemusik kling klang som straks bliver sæt i sving, pynt bliver hængt op rundt omkring.
5) Børnene fordufter og vi samler alt resterende pynt i kassen igen, indtil juletræet bæres hjem.
6) Vi skvatter om i en stol og drikker kaffe, vi samler os igen :)

Rigtig god søndagaften derude!!

mandag den 19. november 2007

Aaah......garnet ja!

Så kom det endelig på pindene, garnet som jeg fik til min fødselsdag af Laila.
Jeg strikker Rune fra Designclub.dk og jeg kan godt se at billedet er håbløs, men forstykket med en fin snoning i midten er færdig, og bagstykket mangler ikke ret meget.
Det er i en 100% merino garn fra Lang Yarns jeg strikker, og det er dødlækkert. Og så på pind 3,5 mm, så kan det ikke tage så lang tid igen.
I er vel snart ved at blive helt kulret af alle mine indlæg her på engang......og så er jeg faktisk ikke færdig, sådan en stræber hvad!

Midwest Moonlight

Den før omtalte Midwest Moonlight (fra bogen Scarf Style) er nu blevet færdig. Det var en af de mønstre som ikke sætter sig nemt på hjernen, men med en masse streger og overstregninger kommer vi også i mål, og min rest Evilla blev brugt fornuftigt op.

Den blev vasket, blokket godt og så...............tog børnene den og gav hunden den på!! Altså, hunden!! Min fine halsklud!!

Forklaringen var ellers god, rigtig nok. Hunden har været snothamrende forkølet. At sådan en kunne blive det? Men jo, det kunne den altså! Og glad var han også for tørklædet, han havde den på og sovede med den i 2 hele dage, før jeg tog den af. Og han fik det bedre, ifølge ungerne selvfølgelig på grund af deres påfund med min fine Midwest Moonlight, okay så.

Vi gentager lige øvelsen ovenfra igen: den blev vasket, blokket etc.

Hun er her endnu!

Altså, hende der som ejer bloggen her. Det har bare været en af de uger der, med 0 overskud, en masse som skal gøres, og det gør jeg så, med nød og næppe, og laaangsomt.

Så er det da godt der er andre som har overskud her i huset, således gik Bjarne her i weekend i gang med et projekt som jeg har glædet mig til LÆNGE!!


Nye fliser i vores forgang plus et oversized megalækker skydedørsgarderobeskab, yes!

Indgangspartiet i sådan et 70'er hus er som regel stor, for stor vil nogen syntes. Vi har nydt det i alle de år vi har haft børn som sover til middag, så i de år vi har boet i huset har forgangen været fyldt med barnevogn og klapvogn.


De er nu væk, og jeg snøfter ikke over det, så nu er der plads til min oversized megalækker skydedørsgarderobeskab, HA!

Og så skulle man se Bjarne, normalt ser han altså ganske fredelig ud, men nu skal I bare se her:
















OK, han er også selv ved at knække sammen af grin over det, men det var effektiv, det holdt støvet væk fra hans ansigt. Det samme kunne ikke siges om resten af huset, selv om vi af skade klog havde tapet diverse døre og nøglehuller til, så kom støvet ind alligevel, alle vegne!!!

Men nu er vi så klar til at lægge de nye fliser, og det skal nok blive godt.

lørdag den 10. november 2007

Cobblestone, sådan!


Jeg har nogle overarme som Schwarzenegger ville være misundelig på, men trøjen ér færdig. Den blev tung til sidst, så det var nogle seje omgange, men klageriet til side, så har den været dejlig at strikke, og den sidder bare! Så her har jeg 1 styks glad mand i en Cobblestone, og så varer det nok lidt igen, inden han sukker over garn alle vegne....så på den måde er det nok en god investering, thi hi.

11/11: glemte da helt faktaboksen i min begejstring i går:

Strikket i 15 ngl. Silke Tweed plus ca. 20 gram af nøgle 16, på rundpind 5,0 mm. Tak Laila, som lige gjorde opmærksom på at jeg har glemt at skrive at den er strikket med dobbel tråd Silke Tweed, og det er ikke uvæsentligt!

søndag den 4. november 2007

Sikke en dag.......

Det er nú I kan vælge fra, hvis ikke naturbilleder har interesse....vi blev altså nød til at gå ud og nyde det gode vejr herhjemme hos os, vi skal kun lige køre 2 minutter for at nå ud til denne herlighed, det er en privatejet skov, hvor man er velkommen. Skoven er ikke meget brugt som udflugtsmål, men vi elsker at komme der, alle 6......

Der er ikke nogen regulær sti, vi bruger dyrenes stier, og det gør det faktisk endnu mere spændende at besøge netop denne skov, man kan ligefrem fornemme dyrene iagttager en, stierne er smalle, nogle gange ufremkommelige og dog så flotte, træerne viser sig fra deres absolut smukkeste side lige nu, og det gælder både løvtræerne med deres skiftende farver og nåletræerne som stolt fastholder deres evig grønne farve.















Drengene holder udkig, mon der er nogle dyr vi kan få øje på...































Her er det Magnus og Nina som spejder



Magnus har ikke den store udholdenhed, så vi voksne træner armmusklerne på skift i stedet for...han vejer vel omtrent 20 kg nu, så hvad klager jeg enlig over ved Cobblestone trøjen?