søndag den 23. september 2007

Joho Pirates!

Den første Pirate Mitten (helloyarn.com) er nu færdig. Jeg strikker den i Karisma Superwash, 1 koksgrå og 1 råhvid. Jeg har ingen erfaring med flerefarve strik, men det kære internet kunne lære mig hvordan man "låser" trådene bagpå, således at der ikke sidder store løkker inde i luffen, det vil jo ikke være smart.

Jeg blev da helt bidt af det (øøhh, gør jeg ikke det ved alt strik, hmm) og skulle hele tiden liiige lave en pind til. Og forbavset blev jeg også, så hurtige de kunne blive færdig, ved det godt, der er kun 48 masker, men alligevel. Den er blevet lidt tæt, men som Jonas selv siger. "mor, så fiser vinden ikke lige igennem", og det har han da ret i. Hans initialer er kommet bagpå, for vi blev enige om at årstal på hans luffer synes vi var uchecket, men hans initialer, dét er super!

2 kommentarer:

Laila sagde ...

Godt gået!

Og en dejlig diplomatisk dreng.

Laila

Karen S sagde ...

De ser rigtig seje og skønne ud! Jeg kan godt forstå, at det kan være svært ikke liiiige at skulle have en pind mere ;-)

Kh Karen S