mandag den 10. september 2007

Parasollerne er slået op!

Øhhh i det her vejr? Nej, ikke udenfor, den blæste omkuld med fod og det hele i weekenden her, så den er nu arkiveret indtil næste forår.

Nej, jeg strikker på Parasol, som er en af Marianne Isager's bidrag til Kræftens Bekæmpelsens "Strik for din syge moster" kampagne.

Jeg kom godt i gang, men efter første Parasol mønster (der skal laves 3 i alt), ståede der følgende i opskriften: "Og slut: 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 r for at få omgangen til at starte ved *, sæt mærketråd".
Hvad f*)/(¤% menes der nu, tænkte jeg, i de forgående 9 omgange kan jeg hurtige tælle i alt 18 af disse *-tegn, så hvilken af dem er det liiiiige hun mener!
Jeg strikkede forsigtig videre, uden at lave disse 4 masker, for at finde ud af hvad det var hun mener: "lav disse 4 masker, hvorved du forskyder starten af omgangen med 4 masker, for at parasollerne kommer lige ovenover hinanden". Ahaaaa, nå ja, så strikker vi lige 2 omgange baglæns, så bliver de 2 i hvert fald strikket grundige, suuuk. Men NU kører det bare! Parasollerne er overstået, så nu racer jeg deroppe af, sådan cirka.
Ellers har jeg været lidt skuffet over det tynde Spinni Tweed, som har haft nogle knuder, hvor det bare knækker, men måske har jeg haft en mandags-bundt? Håber det. Ellers er garnet lækkert, og en god farve.

Lige et billede af parasollerne:


2 kommentarer:

Helle sagde ...

Synd du har haft problemer med noget af garnet--Som du siger må det være en Mandagspakke--for mit er fint fint--Og jeg er vild med det garn.Den er flot din ;-))) og samme farve som min
KH
Helle

Tineke sagde ...

Når ret skal være ret, så er bundt nr. 2 i Spinni Tweed rigtig fint og uden knuder, så det første bundt må have været en ups'er, og det er hvad kan ske.