tirsdag den 18. september 2007

Pruuuuust og suk

Jeg har fået lov til at løbe lidt igen, jeg har skulle holde meget ro her de sidste 11 måneder næsten, pga sygdom, men lige for nylig fik jeg både lov til at køre bil og dyrke noget sport igen. Så jeg er begyndt at løbe, de første gange sådan i tusmørket så ingen kunne se den prustende flodhest i sportssko.

Men nu kan jeg løbe lidt længere for hver gang, og det er jo dejligt. Jeg får følgeskab af Jonas, og det er rigtig hyggeligt, men det kan næsten blive irriterende, så nemt han har ved det, for han kan hoppe, løbe lidt baglæns, danse, snakke m.m. mens jeg kæmper med at holde tungen indenbords.....og det er svært!

Så forresten lige den nye forbrydelsen trøje, de kunne godt have holdt den lidt i vejret, så vi kunne få en ordentlig kik, reporteren sagde sådan noget som den føltes ikke særlig behageligt...hmm, gad vide hvad uld den er strikket i, og hvordan mønsteret er fordelt. Umiddelbart tror jeg dog nok at jeg synes bedre om den gamle trøje.

4 kommentarer:

Helle from Denmark sagde ...

Huh..synes lige jeg var inde på din blog den anden dag, og straks har du lavet flere posts, og lavet marmelade og jeg skal komme efter dig! :-)

Snup lige en løbetur for mig...tror jeg kunne trænge til det, men orker sgutte sådan noget.

Og ynk mig lige.....har stadig ikke fået fat i en p. 3.5!*GRIN* Det må vente til efter den første!:-)

Laila sagde ...

Løbe - det er altså for sundt til mig, og desuden styrter jeg rundt på jobbet, hver eneste dag....

Knuz'er

Laila

kludemutter sagde ...

Ja, det skulle jo være godt med løb.En skam vi ikke kan følges for så kune stønne og pruste i fællesskab. De kunne nu godt lave den bluse i en blød kvalitet for så vil jeg også have en, mon der snart er en der har et mønster til salg.

Bettina sagde ...

Får sg* helt lyst til at hoppe på cyklen en dag (igen! *argh*) og tage over og løbe en tur med dig - men har slet ikke udstyret i orden. Ville bare så gerne løbe - har aldrig prøvet det før - men mangler en at gøre det med (i mørke, ja *g*).