søndag den 25. november 2007

Jeg samler .....

Jeg samler en del lige nu.

For det første samler jeg mig selv sammen igen, efter en frygtelig uge, som i den grad har været præget af en samtale mellem kommunen, min arbejdsplads (kære LEGO) og os, bakket op af en tillidsdame (som man altså kan have tillid til!). Heldigvis også bakket op af vores egen læge, som igen per telefon skulle fortælle kommunedamen at jeg altså ikke er frisk endnu, at sådan nogle skader tager lang tid (så forstå det dog kvindemenneske!!).

Det er en skam at hun (kommunedamen) ikke kan sætte sig ind i andres situation. Jeg har ellers lige læst i en psykologisk profil omkring børneudvikling at børn lærer netop denne færdighed mellem de er 6 - 12 år, og hun er væsentlig ældere. Hun har fået rapporter fra både egen læge, neurolog, neuropsykolog og ørelæge, og lige godt ville hun have mig i aktivering, nu har hun fået en rap over fingrene, af hendes egen overordnede kunne vi forstå, for efter denne forfærdelige samtale, ringede hun 1,5 time senere at det hele lige pludselig var gået i orden efter en samtale med hendes chef, jeg har fået sygedagpenge forlænget i 2 x 26 uger og LEGO gik også med til det uden at fyre mig, det manglede da bare (kommunen) og hold fast hvor er det flot (LEGO).
Pyha.........

Jeg samler også lidt tørklæder og sjaler sammen, for næste weekend skal jeg stå nogle timer på julemessen her i Askov, den er lille men den er hyggelig. Sidste år var jeg af gode grunde ikke med, men det er jeg i år. Lidt garn fra butikken skal jeg da også have med, men det er hyggen som er i højsædet der.

Jeg samler også julepynt op fra gulvet i hele stuen. Kasserne skulle ned i dag, børnene kunne ikke vente længere (og det kunne jeg hellere ikke :))

Så "same procedure as every year":
1) Bjarne går op på loftet og finder kasserne, brummer en del over mængden
2) Vi andre forstår igen ikke hvad han brummer over, der er aaaltid plads til lidt til
3) Børnene flår op af kasserne, inden jeg når at stoppe dem, den ene kasse er jo til juletræet råber jeg, men det ér for sent.....
4) Igen glæder vi os over den alle nisser, julemusik kling klang som straks bliver sæt i sving, pynt bliver hængt op rundt omkring.
5) Børnene fordufter og vi samler alt resterende pynt i kassen igen, indtil juletræet bæres hjem.
6) Vi skvatter om i en stol og drikker kaffe, vi samler os igen :)

Rigtig god søndagaften derude!!

8 kommentarer:

Laila sagde ...

Julepynt...

Sidste är nåede jeg stort set ikke at fä pyntet til jul. November og december var bare sä hårde.

Men i är, der skal det til.
Faktisk har jeg garn til nogle hæklede julehjerter, sä det er bare om at komme i gang her i alpelandet...

Juleglade hilsner!!

Laila

Tina sagde ...

NU tror jeg da jeg ved hvor jeg har set dig!!! LEGO.. hvor længe har du arbejdet der??? :):) Jeg har arbejdet på lego, både i modelbyg, og diverse afdelinger m pakkeri osv

For hulen jeg håber snart du kan blive 100% afviklet og s du ved hvor du lander!!! :)

Tineke sagde ...

hejsa Tina, har været på LEGO siden jeg kom til DK, startede i 1994 i pakkeriet på nathold, der kunne jeg kun sige "skål" på dansk, men ville for alt undgå et hul i CV'en.
I 1997 startede jeg så i IT Centret, og har været der lige siden, og vil nok helst tilbage dertil....men vi får se....

Gitte B sagde ...

Godt at det endte sådan :-).
Her har jeg behændigt undgået alt vedrørende jul. Endnu. Kan slet ikke rumme det oveni denne (altfor) hektiske måned. Så vi venter lige, mindst, 1 uge endnu...så kan jeg nok heller ikke trække det længere :-)
KH Gitte B

Tina sagde ...

Jeg var på LEGO Fra 1994 til 1999... jeg startede i modelbyg og sluttede på Højmarkens pakkeri. :) Aj hvor sjovt.

Tina sagde ...

Og lige derefter (1999) blev jeg sygemeldt og kom aldrig i arbejde igen....

Helle from Denmark sagde ...

Åhhh tillykke søde. Det var godt du fik det forlænget. Det måtte da kræve en lykønskning. Og ja...de kommunale instanser mangler i alle højeste grad, menneskelig insigt og forståelse. Vi er ikke bare brikker i et spil.....men mennesker, og ingen mennesker er ens, nogle kommer sig hurtigere/langsommere end andre, og reagere forskellige i alle situationer.

Har du ikke snart fået tyndet godt ud i garnbeholdningen?? Der må sgu da være en bund!*GRIN*

Tineke sagde ...

Hej alle,

Tak for jeres søde kommentarer, jeg sætter meget pris på dem, at I ved det!

Helle, naaaaj, der er ikke tyndet godt ud i garnbeholdningen, men det kan begynde at ses.