lørdag den 15. december 2007

Garnbytte


Jeg har helt glemt at fortælle en sjov historie om en af mine kunder. Jeg sender gerne garn til andre lande, og har hermed skiftet bekendtskab med mennesker på bl.a. Grønland, Færøerne, Sjælland (ok, just kidding), og til Luxemburg, Tyskland, Holland, Sverige og Norge.

Men fra USA, det er lige godt ikke sket før for ca. 2 måneder siden. En dame med navnet Carol bestilte beskedent 4 nøgler garn, ville gerne betale forsendelsen, hvis bare hun kunne få hendes "lovely Danish yarn". Hmmm.......gode råd var dyre, for jeg kan ikke tage hendes betalingskort, men ved du hvad så, skrev jeg til hende, kunne du ikke sende mig noget "lovely american yarn" i stedet for, og dén var hun straks med på!

Garnet blev sendt herfra, til Carol i New York. Og der gik sandelig ikke 14 dage efter, før hun havde sendt mig en pakke også, og inde i den var 2 bundter superlækker Mountain Goat, 55% mohair, 45% uld garn i blå, grøn og lilla nuancer. Og det er bare blødt!! Så det skal blive til en super duper lækker halsklud, og jeg tror jeg har besluttet mig for denne her: short row rib fra Magknits, fundet via Ravelry.

Og ved du hvad? Muskat fra Garnstudio, som hun så gerne ville have, bliver lavet i Italien, men mon ikke jeg skal holde tæt med den, for Italien er ikke et amt i Danmark, lige godt.........

2 kommentarer:

Tina sagde ...

Ja der kan man se hvad man kan få ud af at være lidt kreativt tænkende ;):) Fin oplevelse!!!

Gitte B sagde ...

God forretning :-)) Rigtig god idé, jo. Og sikken noget garn....guffe guf.
KH Gitte B