torsdag den 6. december 2007

Her dufter af jul...

I dag har vi bagt disse her, og det både dufter og smager baaaare godt!! Hvis du har lyst, så er det bare at komme i gang:

Honningkagehjerter

Tilberedningstid: 60+ min.
Årstid: Hele året
Antal: 1 stor portion

300 g brun farin
300 g honning - evt. flydende akaciehonning
250 g smør
4 æg
2 tsk stødt kanel
2 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
1 kg hvedemel
2 tsk hjortetaksalt

Pyntovertrækschokolade
små glansbilleder - julemotiv eller engle

Bagetid: Ca 10-15 min. ved 200°.
Smelt farin, honning og smør og lad massen afkøle. Pisk de hele æg og krydderier i massen. Sigt mel med hjortetaksalt og ælt dejen godt igennem på køkkenbordet. Stil nu dejen koldt i køleskabet i nogle timer. Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse - stik ud med små og store hjerteforme og bag kagerne til de er gyldne. Afkøl kagerne og overtræk dem med chokolade. Pynt med glansbilleder.

2 kommentarer:

kludemutter sagde ...

umh de lydder til at være gode.
Vi skal bage imorgen, syntes Nanna.
Så jeg må ud og se om der er nogle gode opskrifter i gemmern.
God week-end.

Anne-Mette sagde ...

Uhm, det lyder rigtig lækkert...honningehjerter.
"Rune" er flot og sikke en sød model du har :-)
God weekend og mange hilsner
Anne-Mette