fredag den 29. juni 2007

Mystery Stole 3 - strikkeprøve / swatch

Denne prøve lavede jeg for 2 dage siden, tog et billede og trævlede så møjsommeligt prøven op igen, næææ, her går ingen garn til spilde! I dag modtog vi så Clue # 1, og den er jeg godt i gang med, men mere om det senere. Her et billede af prøven, strikket i Jægerspun Zephyr Wool / Silk, farve Jade.

Roundabout Leaf Tank - færdig

Så blev den færdig, jeg har faktisk også haft den på i dag, og den sidder bare godt. Hvis jeg kigger i strikkebogen Knitting Nature, synes jeg ikke helt at den blev "lissom billedet", selv om jeg strikkede samme størrelse, så er bladenes fordeling lidt anderledes, målt efter har jeg da, men et eller andet sted må mit personlige præg nok have sæt sine spor alligevel. Men god, dét blev den.

Fakta: navn & bog ved i, strikket på p 4,5 mm i Bomull-lin. Der gik 6 ngl. minus 1,5 meter til toppen, lavet i str. Petite, ja ja, det er nu ikke fordi jeg ligefrem er petite, men størrelserne er bare stor i bogen.

Vi har strikket den samtidig, Laila og jeg, det var sjovt med en mini-KAL, og vi er allerede i gang med det næste projekt også, og det er Lotus Blossom Tank. Jo jo, den står bare på sommertoppe, mon det hjælper for at hidkalde sommeren til Danmark? Ellers tager Laila den forhåbentligt snart med fra Biel.

Billedet heroppe blev godt nok også petite, men jeg har opgivet at bøvle mere med det, det bliver bare grumset når jeg gør det større....hmmm

tirsdag den 26. juni 2007

Mystery Stole 3 - yarn update

I mellemtiden er mit Zephyr Wool silk ankommet, den er lidt lysere end jade, men flot, jeg har bestemt mig for at prøve at putte perler på, så denne sjal bliver en gave til nogen, for en perlepige er jeg ikke!

Jeg har nok kravlet op på bordet, stået almindeligt, prøvet fra alle vinkler, men jeg kunne ikke få farven rigtigt på billedet, garnet er ikke så lyst som den ser ud, men den er lækker og blød.
Min anden eksemplar skal strikkes i Kauni 1-trådet lacegarn, der har jeg ikke bestemt mig for farven endnu.....men det kan nås!

Lækkerier!

.... skal vises frem! Meget er sket siden sidste gang jeg bloggede. Både min søn og jeg har haft fødselsdag, vi har nemlig på samme dag.
Så I kan nok regne ud at en bedre fødselsdagsgave end den jeg fik for 11 år siden skal man lede efter længe!

Og så alligevel: blomster af mit arbejde, en flot tegning af min datter Nina (læg mærke til de Hollandske flag!) og en rigtig lækker grillpande + 2 znapseglas af Bjarne og børnene. Troede enlig ikke det kunne fås til induktion, så jeg havde opgivet tanken om en sådan lækker pande, men dér har Bjarne lige fundet frem til en solid sag!

Også fra Bjarne og ungerne har jeg fået bogen "Strik a la Carte" fra Marianne Isager, biblioteket var måske nok ved at være træt af mine forlængelser af denne bog, men nú har jeg den.....selv!












Og, hvis ikke dagen var hel god i forvejen, så blev den helt perfekt efter jeg pakkede den sidste gave ud. Den havde ellers været pakket ud med øjnene rigtig mange gange. Det er min gode veninde Laila som har sendt det til mig, og pakken havde lagt en lille uges tid, og nøj, hvor den brændte, men når man nu - som jeg - bliver 30,4 + moms så burde man nok kunne styre sig og vente indtil selv dagen, som altså var den 22. juni, og det gjorde jeg så, men det var svært.......rigtig svært!

Tilbage til indholdet: I kan se det allerede lidt oppe i toppen af dette indlæg, der ligger der nogle bundter på bogen, men I får lige et billede her af hele herligheden. 15 nøgler af det blødeste 100% merino uld i superwash kvalitet fra Schweiziske Lang Yarns. Og det i den flotteste grønne farve.

I bliver nød til at få et billede mere her, hvor farven kommer meget mere til sin ret:









Nu er jagten gået ind på det helt perfekte opskrift til dette lækre garn. Halvdelen af det er øremærket til Eris fra http://www.girlfromauntie.com/, men der er mange nøgler, og jeg vil gerne prøve at strikke af den, så nu bladrer jeg fibrilsk igennem nogle strikkebøger, for jeg SKAL have den på pindene.....snarest!

onsdag den 20. juni 2007

Mystery Stole 3

Og, så har jeg - nok meget dumdristig - meldt mig til Mystery Stole 3

Det ser bare så spændende ud, og tanken at man kommer i gang med noget som man ikke ved hvad det bliver til lokker, så må jeg se om jeg kan finde ud af det.

Jeg skal strikke min i 2 eksemplarer, nemlig originalgarnet bestilt her i farven Jade.
Og, så skal jeg lave den i 1-trådet lace garn fra Kauni, som jeg har her.

Så, det bliver nok noget af en projekt, men prøves, dét skal det!

Round and Round it goes.....


Jo jo, der er fremskridt på Roundabout Tank'en, den er enlig sjov og enkel at strikke, dog da jeg begyndte at samle den, skulle jeg sådan lige se hvordan jeg enlig synes det blev flot, så først efter nogle forsøg var jeg tilfreds.

Jeg er også færdig med min 3. GG, denne er en gave til min søster, som vi bl.a. skal ned til i vores kommende sommerferie. Det kan jeg godt skrive her, da hun ikke taler / forstår dansk.

onsdag den 13. juni 2007

Roundabout Leaf Tank - klar parat staaaaart

Så er Laila og jeg startet på vores mini-KAL, vi strikker begge Roundabout Leaf Tank af den fantastiske strikkebog Knitting Nature af Norah Gaughan.

Den bliver strikket i en grøn Bomull-lin (bomuld / hør-blanding), som er en lækkert rustikt garn. Vi skal disponere tiden til denne mini-KAL rigtig, der er visse arme og ikke-fremstillede gaver som der skal tages hensyn til, men vi når det skam nok allesammen.

Øhhh, og nu skal der vidst støvsuges, det var godt nok svært at finde en ren plet på gulvet at fotografere det her på, så Fru Lund, sæt i gang!

Brøøøøllupsdag

Nej nej, vi brølede os ikke igennem vores 11 års bryllupsdag, men hva fa'n, vi havde det sjovt, så hvorfor ikke lade det skinne igennem i indlægget her.

Jeg fik søreme det flotteste buket blomster af min husbond i går:
Og, så kunne vi stadigvæk nyde det gode vejr på terrassen, skønt!

tirsdag den 12. juni 2007

Webstrik's Juni KAL færdig

Ja, jeg villle ikke være den igen som kom ind som nummer sjok, og så med en lille 2-timers sag, næ nej, ikke denne her måned! Jeg startede faktisk på en trøje til min Nina (6 år) sidste år i Italien, men det var simpelthen for varmt, selv til det her båndgarn.

Nu har jeg godt nok klaget min nød til min gode veninde, Laila, at det måtte være 100% syntetisk, men ja, overdrivelsen fremmer vel forståelsen, eller jeg ville vel bare ynkes, fordi jeg ikke gad det der båndgarn, men ikke desto mindre, med en KAL-deadline på , så kan jeg jo bare lige pludselig, og så kunne denne her trøje gøres færdig indenfor 3 dage.

Faktaboksen: Strikket i 4-og-lidt nøgler Garnstudio Frutti (udgået i 2005), båndgarn, i blandingsforholdet: 54% microfiber (acryl, bvadr), 23% bomuld (tja, så lidt naturlig da) og 23% polyamid. Jeg har strikket denne her model i nøjagtig de vidste farver, str. 6 - 8 år, så kan Nina bruge den lidt.

Pind & strømpepind 8 mm, minimal montering, så'n vi kan lide det. Den er vasket og jeg har lige fået lov (efter Nina har børstet sit hår, altså!) til at tage et billede, det kan sleeeet ikke ses hun lige har stået og trækket i den, vel?:

søndag den 10. juni 2007

Webstrik's Juni KAL

Er jeg i fuld gang med! Jeg strikker denne her trøje i nøjagtig de viste farver. Det fiser bare derude af på pind 8, det er dog lige før det er for varmt at strikke, men vi giver ikke op!

WWKIGD

Og hvad er så det? Ja, når man nu ikke kan være med til WWKIPD, så måtte jeg jo finde på noget. Så det blev World Wide Knitting In Garden Day i går for mig. Sådan er det, når man ikke rigtig kan køre i tog så langt, og ovenikøbet er mindstemanden syg ... igen igen, så kunne jeg passende passe ham (hængende i sofaen), mens jeg sad liiige udenfor og strikkede på Webstrik's Juni KAL.

I dag startede dagen med rengøring, damn hvad jeg hader det! Men, det skulle lige overståes før varmen rigtig tager fat, er det bare ikke en god undskyldning for at blive færdig i en ruf, og komme udenfor og strikke igen? Yeees!

Kaffen brygger, kan jeg høre.....

fredag den 8. juni 2007

Very Cherry Berry

Så blev den færdig! Denne her Very Berry bluse har kun været undervejs i nogle dage, men Nina har gået omkring mig mange gange for at høre om den ikke snart var færdig. Hun går også rundt med den lige nu, selv om den ikke er vasket / blokket endnu, men hvad, mon ikke den når at blive beskidt inden aften?

Fakta: strikket i næsten 4 nøgler Muskat, på rundp 4,5 mm. Str. 6 - 8 år, dog lavede jeg bullen noget længere. Det er ikke den sidste jeg laver til hende! Sjovt og nemt. Den næste vil Nina vidst gerne have i Muskat Soft.

Så er livet godt...

Forgange weekend var vi lige en tur til Jels, det er nu tæt på - kun 15 min. kørsel - men vi trængte lige til at slå telt op, check nogle knækkede sager på forteltet og dem fik vi skiftet. Så vi hyggede men vi var lidt fornuftige også....

fredag den 1. juni 2007

Fuldkommen rundtosset?

Ja, altså ikke mig. Men min stakkels lille garnvinde er blevet udsat for 400 meter flerfarvet uld, som skal bruges til et sjal. Hvorfor er det så lige at den af disse 400 meter kun kan klare de 395 meter, tænk sig at skulle rulle 5 meter selv, thi hi.



Sahara i detalje

Det kan være svært at se på det store billede, både farverne og den flotte diamantbort, så et close-up billede skal der til. Den er taget af halsudsnittet.