onsdag den 31. december 2008

Godt nytår!!!!

Herfra lille Askov vil jeg gerne ønske jer allesammen et rigtig godt nytår, må det bringe jer alt som I ønsker jer både på det menneskelige, kreative og familiære forstand. Så kan resten vel ikke gå helt galt...

Da vi kom ud af 2006 og 2007, var vi glade for at kunne kaste disse 2 år væk, og ind med en ny. Det var hårde år. I år siger vi ikke det samme det har været "op igen" på flere fronter, så derfor hæver vi med glæde i aften glasset med den Ukrainske champagne (of course) og skåler det nye år ind.

Vi skal vane tro være sammen med nogle meget gode venner, som vi har holdt nytår sammen med i mangfoldige år. I år er det os som lægger hus til, og vi glæder os. Ved 22-tiden smutter de hjem da de har nogle store teenagere som gerne vil i byen, der hvor de bor, og det er selvfølgelig forståeligt.
Bagefter er vi inviteret ind hos nogle af naboerne, det har vi også gjort i en del år nu. Ganske hyggeligt, stille og roligt, alle tager noget med, og så sidder vi og snakker sammen indtil midnat, hvorefter vi sammen går ud og fyrer krudt af i vores lomme.

Vi ses i det nye år!!!

Nøj...

...hvor jeg fik tæsk i Ludo i går aftes. Vi nyder nu at også Magnus på 5 år kan være med til et spil, og sidde nogenlunde rolig imens, så meget af tiden her i ferien har været brugt på at spille spil, bare os 5! 

Så gør det ikke noget at få tæsk af både mand og børn i Ludo, altså, næsten ikke...

tirsdag den 30. december 2008

God bagjul!

Sikke dagene bare smutter her, og det er ikke fordi vi laver en masse, næ nej, her hygges!

Juledagene er gået med en meget hyggelig juleaften, 1. juledag skulle aaalt jo samles, sættes til m.m., der nåede vi vist nok knap nok ud af nattøjet og anden juledag ståede den på vennebesøg,
 heldigvis hjemme hos dem, da gulvene her var optaget af diverse racerbaner.

I mellemtiden har jeg dog fået julet af, men juletræet har fået sin nye funktion ud i haven, med
 masser af fuglemad på, så der er også liv og glæde dage i haven.

Lækre gaver har jeg fået, stort set alle sammen til køkkenet, lækre lækre skåle (som vi bare ikke havde for mange af), smuk salatbestik og isassietter (som efter nytår nok kun skal fyldes med frugt :))

Af strikkerelateret har jeg af Laila fået nogle lækre nøgler Lang Yarns Merino

Disse nøgler var lige med til at redde min julestrikkemojo, som lige var ved at gå fløjten. Jeg skulle nemlig strikke noget helt andet, men der kunne jeg bare ikke får strikkefastheden til at passe, og så var det ligesom, øh nå, og hvad nu??
Men garnet her kunne straks den 24. december sent om aftenen hoppe på rundpinden til en Mr. Greenjeans (ravel it), og det varer ikke længe for jeg når mønsterets total længde, som jeg kommer til at forlænge med et helt bundt.
Disse meget smukke, solide knapper var også i pakken, og de kan da bruges til hvad som helst, bare strikket selv har en hvis tyngde, for de ér solid!

Sidst, men bestemt ikke mindst, så er efterår/vinter-hæftet fra Amimono nu kommet fra natbordet og over i strikkekurven, Pine er hoppet på en pind. 
Garnet er noget Tvinni Tweed, og det er så første gang at pindene og jeg stifter bekendtskab med Tvinni garnet, men hold fast, hvor ér det lækkert! Jeg er ikke i tvivl om at den bliver et hit at få på, i det her garn kan det ikke gå galt.
Hold da! Det indlæg blev noget længere end beregnet, men så fik jeg vist også det hele med.

tirsdag den 23. december 2008

Så er det slynget ud!


Rettere sagt, min Overslyngel er færdig, og det er baaaare godt. I en overgang troede jeg den aldrig ville blive det, for det er en langsommelig styks strik, men  så må tiden jo gå med at drømme om fremtidige projekter, og her tæller også glæden ved det færdige resultat noget mere end selve processen. For glad med den, dét er jeg, er du da vimmer!

Garnet er en drøm (ve' det, gentager mig selv, sagde jeg), mønsteret er fino og den sidder bare super. Er lidt viddere for neden, så den skjuler lige det værste.
Faktaboks: Overslyngel fra Bente Geil
Pind: 3,5 mm rundpind, også ærmerne
Str: small
Brugt: kittet indeholder 5 nøgler og jeg har 21 gram tilbage, så den er lunende let

Monterings Aage behøver ikke at få sved på panden her, for der er kun 4 små huller under ærmerne som skal syes sammen og nogle få ender til hæftning, og eller er den bare klar til brug.

mandag den 22. december 2008

Aah julefred

Så er der også juleferie på matrikelen her, og den er noget så velkommen.

Træet er pyntet, og kalkunen (hov, den skal op af fryseren) er købt, ungerne er spændte, men ikke overspændt, så vi hygger. I morgen står den på fremstilling - og meget vigtigt: prøvesmagning -af konfekt og nogle friske juledekorationer skal vi da også lave, kalenderdekorationerne ser lidt trætte ud efterhånden.

Strikkemæssigt er jeg eeeendelig næsten i mål med min Overslyngel, og den tegner godt, jeg glæder mig til at prøve den på!!

lørdag den 20. december 2008

Kære Charlotte

Lige modtaget på Webstrik fra Siffe::
For de af jer der kender Charlotte http://grnbrunlilla.blogspot.com/ :

Denne mail er kommet fra hendes forældre til morgen:

"Til alle jer, som igennem lang tid har delt tanker , glæder og
bekymringer med vores Charlotte.
og dem kan vi se, at du er en af I skal vide at hun, torsdag ved
aftenstid, kørte galt i sin bil. Hun ligger nu i kunstigt koma, og
kan have brug for al den forbøn og støtte som hun kan få, også fra
hendes tankevenner på nettet. Hvis I, der ser dette, vil brede
budskabet på jeres blogge, kan vi være mange, der vil bede for hende
og hendes børn.Ældste er hos os, hendes forældre. Senere skal han
være hos sin fars familie i julenYngste er hos sin far, og alle tre
steder vil der blive draget omsorg for dem, men de kan også have brug
for, at endnu flere støtter op om dem.En glædelig jul til os alle,
håber vi på."

Mine tanker er hos dig, Charlotte og børnene selvfølgelig.....

søndag den 14. december 2008

Kobberbryllupstur

Jow jow, vi havde nemlig kobberbryllup i fredags, ikke fordi vi kan forstå hvor de første 12,5 år er blevet af, tiden er jo bare fløjet!

Vi havde lyst til at fejre det, på en måde at vi kan huske det også om mange år. Så vi tog de 2 ældste ud af skolen i fredags, på selve dagen, kørte til København, og brugte hele dagen i Tivoli.
Selv om det var koldt, så var det vindstille og tørvejr, så vi holdt da godt ud. En indlagt pause med varm kakao gjorde også godt. Forlystelserne var nem tilgængelige, så vi løb fra den ene til den anden, og fik prøvet en masse. 

Aftensmaden havde Bjarne bestilt i en restaurant i Tivoli med udsigt over søen og smuk, smuk julebelysning. Jeg har aldrig set noget lignende, der var bare gjort SÅ meget ud af både belysning og pyntning at det var nærmest magisk.
Og, hvem mødte jeg så lige pludselig midt i den store menneskemængde som var sidst på eftermiddagen? Søde Dorthe, som var i gang med firmaets årlige julefrokost, jeg genkendte stemmen i mørket, og der blev krammet til den store guldmedalje, og jeg var da nærmest mundtlam, hvor heldigt kan man være?? Herligt...
Lørdag var vi alle 5 god til at sove længe på vandrehjemmet, så længe, at vi faktisk checkede for sent ud, men hvad, det klarede vi vist med en smil. Videre gik det til Rundetårnet, som vi synes var sjov at gå op i, og Bjarne synes måske det var sjovt, at skubbe Magnus op i kørestolen :)
Men om lørdagen var det dog noget koldere, det blæste noget og da vi lige havde hentet bilen så regnede det, så vi følte vi havde været smadderheldigt. Alle 5 har haft en kanon weekend.

I dag er i den grad blevet brugt til afslapning, altså liiige efter vi har været igennem det store juletræsritual, med at vælge, save og pynte træet.

onsdag den 10. december 2008

Ny Knitty online

Den ligger lige her, og prøv lige at se Jordana Paige's bidrag Amused, den er da hammerflot! Men også Everybody Knows (så hedder mønstret altså) er bare rigtig flot.

Post it like you stole it

Tyvstjålet hos Tina, synes jeg det er skægt, så jeg leger med. Har du lyst, værsgo og leg med!

1. Started your own blog
 - hvor ellers har jeg lige det her, hva!
2. Slept under the stars - ja, mange gange. Heldigvis eeeelsker vi begge at kampere, selv om vi med årene er blevet noget mere magelige :)
3. Played in a band - så absolut ikke, og kommer heller aldrig til det, men hvis det var, skulle det være en duet med Axl W. Rose
4. Visited Hawaii - nej, og jeg ved faktisk hellere ikke om det vil sige mig særlig meget
5. Watched a meteor shower - ja, og det er bare så flot!
6. Given more than you can afford to charity - nej for katten, gi'r gerne til et godt formål, men den skal være god, f.eks. Kræftens Bekæmpelse.
7. Been to Disneyland - ja, i Disneyland California, hvor 1 dag bestemt ikke er nok, selv om det er den "lille" af parkene.
8. Climbed a mountain - adskillige, faktisk. Mest i Schweiz, men også i Østrig, Italien og Frankrig, men på stierne. Altså ikke noget med tove og karabiner osv.
9. Held a praying mantis - Øøøh bøh, bare sådan totalt ikke mig.
10. Sang a solo - det er under bruseren jeg brillerer, men så hellere ikke andre steder.
11. Bungee jumped - se svaret under pkt. 9, nej det er jeg bare for chicken til
12. Visited Paris - jeps, og det var en oplevelse, smuk by men befolkningen hmm tjaaa
13. Watched a lightning storm at sea ja, og jeg bliver bare så søsyg!
14. Taught yourself an art from scratch - nej, det har jeg nu ikke.
15. Adopted a child - nej, selv om vi har overvejet det op til flere gange, at adoptere et barn fra Rusland.
16. Had food poisoning - ikke at jeg ved af, men har været SÅ syg engang af et halvt glas rødvin, som nok var dårlig.
17. Walked to the top of the Statue of Liberty - næææ
18. Grown your own vegetables - ja, meget sammen med min far dengang jeg var barn, og senere har jeg også gjort en hel del i det, men det blev ligesom mindre for hvert barn.
19. Seen the Mona Lisa in France - hende hoppede vi over, dengang...
20. Slept on an overnight train - ja, og der sover man faktisk rigtig godt! Man bliver jo ligesom vugget i sovne.
21. Had a pillow fight - dem har vi regelmæssig
22. Hitch hiked - 1 gang i gymnasiet, sammen med en ven, og jeg var noget nervøs over det. Ikke mig altså..
23. Taken a sick day when you’re not ill - ja, det har jeg.
24. Built a snow fort ja for søren, og vi gør det gerne igen, kom såååå med det sne!
25. Held a lamb - ja hos en klassekammerat i folkeskolen.
26. Gone skinny dipping - nej, ikke sådan helt i Eva dragt
27. Run a Marathon - nej, men jeg vil gerne, jeg løber og løber
28. Ridden in a gondola in Venice - står muligvis på programmet til næste år, afhængig af prisen (er vel en nærig import Jyde :)
29. Seen a total eclipse - ja, og vi står gerne op for dem midt om natten også da
30. Watched a sunrise or sunset - dem kan man ikke se nok af, kan man vel?
31. Hit a home run i rundbold, og det føles bare ski'godt, ha!
32. Been on a cruise - nej, en rundttur i gummibåd på Levico søen i Italien gælder vel ikke
33. Seen Niagara Falls in person - ikke endnu
34. Visited the birthplace of your ancestors - i begrænset grad vil jeg sige, men min mor bor endnu i det hus hvor jeg er født
35. Seen an Amish community - nej, og jeg vil også have noget svært ved at forstå deres levevis.
36. Taught yourself a new language - ja, op til flere, inkl. dansk :)
37. Had enough money to be truly satisfied - det gælder vel om at være tilfreds med det man har, for hvornår er nok nok?
38. Seen the Leaning Tower of Pisa in person - nej, men det kunne være så fint, kan rigtig godt lide Italien
39. Gone rock climbing - nej, det har jeg ikke.
40. Seen Michelangelo’s David - nææææææ
41. Sung karaoke anlægget vil ikke overleve angrebet, er jeg helt sikker på
42. Seen Old Faithful geyser erupt - kun i tegnefilm, noget med alle disse bjørne og Anders And, hylleskæg :)
43. Bought a stranger a meal at a restaurant - kun drinks
44. Visited Africa - nej, men det vil jeg rigtig gerne!
45. Walked on a beach by moonlight - ah suk ja, jeg har, og det skal enhver menneske have prøvet
46. Been transported in an ambulance - op til flere gange, og det er en værre rammelkasse, for at sige det, men det er godt de findes.
47. Had your portrait painted - nej, det kan jeg ikke
48. Gone deep sea fishing - nej, men det når vi når vi bliver pensioneret.
49. Seen the Sistine Chapel in person - nops
50. Been to the top of the Eiffel Tower in Paris - ja, og det var på en klar dag, så udsigten var fantastisk
51. Gone scuba diving or snorkeling - snorklen har jeg gjort en del gange, og det er sjovt
52. Kissed in the rain - oh yeah
53. Played in the mud - jeg har faktisk været barn engang, og nøj, jeg var vist en værre drengepige
54. Gone to a drive-in theater - nej
55. Been in a movie - jeg har været med i en musikvideo, hængende under en hangglider, og sangen gik sådan noget som "el condor etc."
56. Visited the Great Wall of China - det kunne være fedt, men nej
57. Started a business - jeps, been there, done that, tried that :)
58. Taken a martial arts class - nej, ikke endnu
59. Visited Russia - jeps, eller Ukraine, der har jeg boet, men mon ik' det tæller
60. Served at a soup kitchen - nej
61. Sold Girl Scout Cookies - nej, for katten
62. Gone whale watching - desværre, for det kunne være fantastisk
63. Got flowers for no reason - ja da, bare fordi...
64. Donated blood, platelets or plasma - nej, og nu vil de da slet ikke have mig mere
65. Gone sky diving - nææ, det er ikke noget for mig
66. Visited a Nazi Concentration Camp - i år, og jeg synes det var en voldsom oplevelse, men jeg er glad for vi besøgte stedet
67. Bounced a check - det har jeg aldrig prøvet
68. Flown in a helicopter - nej, og det trækker hellere ikke i mig
69. Saved a favorite childhood toy - ja, ungernes første bamser / dukke
70. Visited the Lincoln Memorial - nej

71. Eaten Caviar - ja, med blinis og vodka til, (over)levede nærmest på denne menu da jeg boede i Kiev, nå ja, og champagne ad libitum
72. Pieced a quilt - nej
73. Stood in Times Square - nej, men vil gerne da
74. Toured the Everglades - nej
75. Been fired from a job - nej, men for søren, hvor har jeg overlevet mange fyringsrunder
76. Seen the Changing of the Guards in London - nej
77. Broken a bone - ingen
78. Been on a speeding motorcycle - ooooh yeah
79. Seen the Grand Canyon in person - det står bare så højt på ønskesedlen, det vil jeg rigtig gerne
80. Published a book - nej, men jeg elsker at læse, især gode krimier
81. Visited the Vatican - nej, og mon ikke jeg bliver forment adgang, sådan en heden som mig :)
82. Bought a brand new car - ja, og det koster her i DK, kan jeg hilse og sige
83. Walked in Jerusalem - nej
84. Had your picture in the newspaper - check
85. Read the entire Bible - jeg har gået på en kristen skole, så jo
86. Visited the White House - næææ, og hvorfor skulle jeg dog det?
87. Killed and prepared an animal for eating - nej da, jeg køber helst mit kød i bakker, klar til brug, tak
88. Had chickenpox (= skoldkopper) - ved det ikke, men det tror jeg bestemt
89. Saved someones life - min søns, 2 gange, og det sidder i mig, livslang
90. Sat on a jury - nej
91. Met someone famous - Chris Rea i Montreux, Schweiz
92. Joined a book club - ja, i Holland, men det er længe siden
93. Lost a loved one more times than I wanted - ja
94. Had a baby - ja, 3
95. Seen the Alamo in person - næ
96. Swam in the Great Salt Lake - nææ
97. Been involved in a law suit - nææææ
98. Owned a cell phone - lige siden 1993 :)
99. Been stung by a bee - ja, i sommers, den sad i min sodavand, og stak mig i læben, så jeg lignede hende Hot Lips fra Mash
100. Read an entire book in one day - jeps, men det var i hvert fald før jeg fik børn

tirsdag den 9. december 2008

Sikke hyggeligt

det blev herinde, jeg læste lige Anne's indlæg, og der skulle jeg da fluks inde og se! Det tager ingen tid at "møblere rund", og så har vi lidt jul, eller vel mere vintertema på bloggen, tjuhej.

Jeg snørkler fortsat videre på min Overslyngel, som jeg véd skal være færdig inden jeg lader mig lokke af nye projekter, for ellers kommer den aldrig ud af skammekrogen igen, og det fortjener den altså ikke.

Så, nu først ungerne i seng, ro kom hid :)

onsdag den 3. december 2008

Småtterier

Lidt skal også ret, i tankerne vil jeg strikke en hel masse større projekter, men jeg giiiider ikke. Jeg vil også gerne være færdig med min - gaaaab - Overslyngel, men jeg giiiider ikke.

Og, en klog kvinde siger at man nogle gange skal tage hensyn til det man kan overkomme....

Ja, altså, og så ret hun har, så nu strikker jeg altså småting, og der kommer der også nogle sjove ting ud af. 

Først en halsklude i noget Silke fra lagersalget hos BC


Nogle vanter som hedder Cruiste Mittens, efter en gratis opskrift på Ravelry i noget lækkert garn, som jeg fik af Laila tilbage i marts. Jeg har også strikket en Shalom cardigan af selvsamme garnet, og det er dejlig blødt.


På Ravelry fandt jeg også et sjovt mønster som hedder Fan Neckwarmer (Rav link), den blev lidt tilpasset for at passe rundt om den lille kyllingehals min Nina pige render rundt med, men hun er da også rigtig glad for den. Den er strikket i spundet garn af Bente Børgstrom, super blødt.


Og så har jeg strikket en Porom (Rav link igen, er der overhovedet nogen som ikke er med der?) i noget Drops Angora Tweed, lækkert lækkert garn, og mønsteret også rigtig fin. MEN! På modelbillederne til mønsteret er modellen så'n en med meget flotte og meget store krøller. Er hatten mon lavet til hende? For selve huen og især kanten er bare stoooooor, og mig som gik og troede at mit hovedet havde en vis lighed med en vandmelon, så fik jeg da lige hentet nogle selvværdspoint hjem der :), anyways, den ligger nu i (for varmt) vand, i håbet om at den krymper noget, så jeg kan bruge den, og samtidig kan se hvor jeg går eller kører.

Det var vist lige det hele, nu vil jeg kaste min - måske - kærlighed over den første halve Livstykkesok, som er ved at afgøre for mig om sokkestrik er noget for mig, lige nu hælder jeg mest til en rungede NEJ! Men, lad os nu se, her på matriklen har vi det altså ikke med at give op uden kamp, vel?

Nyd nu kulden, vi har vel uld :) :)

fredag den 28. november 2008

Nu har jeg spidser...

...og det kan du lige bide spids på! Jeg var blevet færdig med denne sjal for nogle dage siden, vaskede den, fik den spændt ud og, var ikke tilfreds. Kanten havde jeg lukket for stramt af, så nul spidser, øv. Det kan tydeligt ses på dette billede:
Den fik lov at hænge over en stol her i stuen, mens jeg har kigget olmt på den i flere dage. Først sagde jeg til mig selv at modtager jo ikke kender opskriften, så vil hun tænke over spidser, ikke spidser? Nej, hun ville nok ikke, men det er jo mig som har lavet den, og jeg er IKKE tilfreds.

Mumlede lidt sur på det hersens sjal der, og så i går var det nok. Kanten blev møgsommelig pillet op, pind i, og en 10 mm rundpind i den anden hånd. Og så blev der lukket af igen, skyllet op, og nu ligger den spændt ud igen, men nu duer det.

torsdag den 27. november 2008

4. gang er lykkes gang

Det er nok sæsonens dyreste futter, som jeg har fremstillet, sikke en farce!

Jeg strikkede efter adskillige opskrifter, bare en par ganske almindelige futter til Nina, tror du da ikke at de var dårlige allesammen? Altså! Så var de for store, så var de for vidde, og et par kom jeg til - ahum - at sy sammen på den forkerte led inden jeg valkede, ud i skralderen med det hele. Suk...

Så dukkede denne her opskrift op, og en eftermiddag og 1,5 nøgle Highlander senere, så lykkedes det sgu! Og Nina er yderst tilfreds med disse futter, og jeg kan nu sove roligt igen om natten, nøj, hvor kan dét irritere mig, ikke at kunne frembringe et par ..... futter!!

Nu vil jeg nørkle videre på min Porom (unravel it), bare fordi mine ører trænger.

onsdag den 26. november 2008

Må man godt sige j.u.l. nu?

November måneden er bare smuttet i mellem fingrene, og snart banker første december på. Mon jeg ik' skulle få fingrene ud og få fat i kalenderlyse, bånd og adventslys? Vi varmede lidt op den anden dag med at bage nogle hindbærkager, et opskrift som vi fandt i en tilbudsavis tror jeg nok. Det blev til to plader, og der ståede sidst i opskriften at de godt kunne gemmes, bare de pakkes lufttæt. Magen til unødvendig information skal man lede efter længe :) :)

Her ér liv endnu!


Men det hænger nogle gange lidt i laser, og der er dage hvor jeg slæber mig igennem, glad for når jeg kan komme i seng om aftenen.

Sagen er, at jeg har fået nyt arbejde, det har varet noget tid, før en kontrakt var på plads, men siden august (i praktik) og siden 1. oktober (som ansat) er jeg fastansat på et advokatkontor, her i Vejen. Det er noget af et skift fra en kendt legetøjsfabrikant til den noget mere konservative advokatverden, men det er godt. Godt at jeg har fået bevilliget flexjob, og godt at jeg har fået arbejde inden min kontrakt udløber per 1. januar 2009.

Så nu er der ro på, på det front. Men jeg træt, altså T.R.Æ.T. Men mon ik' det er indkøringsfasen her, det skal nok blive godt, det er nogle hyggelige kolleger og en rigtig god atmosfære.

Så derfra den enorme stilhed her på kanalen, der strikkes, og snart følger der også en strikkerelateret indlæg, jeg lover!

tirsdag den 18. november 2008

Og hvorfor er det så liiiiige

at ungerne aldrig er syge samtidig, kunne vi da for søvsen få det hele overstået på 1 gang, nææææ nej, Nina var syg fra fredag til og med mandag, og i dag er det Magnus' tur. Mon vi skal tvangsfodre ældste med en kilo appelsiner inden han går i seng, det er så godt med c-vitaminer......

søndag den 16. november 2008

Doven søndag

Og vi nyder det. Siden sidst har min søsters pige proklameret at hun i hvert fald ikke vil have noget hjemmestrikket, fiiiiint, mere strikketid til moi, tænker jeg så. Så det var nok derfor trøjen ikke vil blive trøje men nederdel. Der er da også en mening med det hele.

Så var der jo "det bryllup vi ikke skal med til", vi er med i gaven fra hele familien og de andre skikammesjukker, men jeg syntes vi manglede at sende noget med fra os personligt. At strikke kærlighedsvotter bare fordi vores cousine er norsk, virkede noget fjollet, for det bliver jo aldrig nogensinde koldt på Mauritius, og at lave dem i bomuld, naaai.
Derfor startede jeg i går på denne Shetland Triangle, i hindbærfarvet Drops Alpaca. Der var dengang mange spekulationer over hvad for et sjal jeg skulle lave, eller måske hellere en stola. men nu bliver det altså denne her trekantede model, som jeg synes er meget anvendelig, og jeg vil ikke lave den i hvid eller råhvid, nææ nej. 

Til netop dette klima må det være passende med sådan en hindbærdrøm, til at slå om sin gigtplagede krop, som netop var grunden til hun tog på ferie til Mauritius, og fandt sin drømmeprins.

Ydermere slyngler jeg runde efter runde på min Overslyngel, endnu en lækker sag fra Bente. Denne her gang i noget isblå uld. Og så er der gang i (for) mange småprojekter, som ikke kan fotograferes, de er uanseelige indtil de er færdige.

tirsdag den 11. november 2008

En trøje, er en trøje, er en nederdel...

... øøøøøh, forvirret? Ikke efter næste afsnit af "der var engang en strikkeprøve".

Jeg ville lave en trøje til min søsters pige, sådan en som fra Mayflowers hjemmeside (Lene Holme Samsøe har været igang der også), og således gik jeg frejdig i gang, efter en bette strikkeprøve.
Men, jeg kunne hurtig se, at den i hvert fald ikke kunne komme til at passe en forvokset 12 årig, men derimod ville være total perfekt som nederdel til Nin'sen, altså min Nina.
Og den varmer godt, siger frøkenen, og det er noget råkoldt vejr i dag.
Så nogle indtagninger, en linning og et stykke elastik senere, er hun da helt lykkelig for sin nye varme nederdel.

Om det der med skridt...

...som så ikke har noget at gøre med sidste indlæg, men med det faktum at Magnus 4. november har fået opereret hoften, så lykkedes det. Det er veloverstået, men har også været en drøj uge, for det er noget som gør ondt, rigtig ondt, men heldigvis er den lille mand bare en fighter med stort F, så han klarer sig, og racer nu rundt i kørestolen her i huset, så vi har svært ved at følge med ham.
Og her lige efter...
Og selv om man sidder midlertidlig i kørestol, så gøres det vel med stil, ik'?

lørdag den 1. november 2008

Et lille skridt for menneskeheden...

... men et stort skridt for Tineke :) :)

Det kan jeg vist rolig sige når jeg taler om Tangled Yoke Cardigan. Startede allerede på den i sommers. Den kom endda med på ferie til Laila og det sydlige Schweiz, så disse garnnøgler har være på noget af en rejse, og været så meget igennem.

Hvorfor? Det tanglede mønster viste sig at være noget bøvlet for mig. Havde jeg mødt min overmand? Var optrævling den eneste løsning? Jeg prøvede mønsteret 1 gang, og hyllede efterfølgende op igen. Grimme ord blev sagt...

Indtil jeg kom i tanke om at skrive mønsteret ud, pind for pind, hver pind består af 5 forskellige mønsterdelen, og hellere ikke alle returpinde er mønsterfri.
Så mange sedler senere, er jeg nu lige ved at være i mål, så strikkemæssigt er jeg ikke til at skyde igennem i dag, overhovedet ikke!

Den søde j....tid














nærmer sig, i hvert fald hvis man spørger dem som iiih så gerne vil se os i selskab af vores pung, dankort e.l., for det vælter ind med kataloger nu, så nu er der gang i den store planlægning her, der bladres og skrives eller tegnes ønskesedler.

Nu har de faktisk allerede lavet en ønskeseddel, inden disse kære kataloger væltede ind, for jeg synes at de bliver enormt påvirket af disse überstylede billeder, en simpel flyver kan med en superbaggrund således næsten se ud til som om man får en rigtig rumraket i baghaven.

Men hold op hvor de hygger sig ...

Hos Ib...














... Anette Ib, købte jeg nogle ganske enkle ørestikker. Hun var også en af udstillerne på Håndarbejdsmessen i Fredericia. Der er en lille historie bag netop denne køb, hun havde nemlig sin mand med, og netop manden er en af mine gamle LEGO kollegaer, som rejste allerede tilbage i 1999. Og jeg har ikke glemt ham, for han var en af de mere farverige.

Han presterede at gå på LEGO's direktionsgangen, for at yde IT support, i meget korte, meget pinke shorts, bare ben og træsko, på en varm julidag. Mens vi både fnisede og gøs lidt ved tanken af ham i disse ømme shorts, så var han jo bare sig selv, og klarede da også opgaven.

Ham og fruen lagde også gerne hus til vores julefrokoster, og det var øøh også meget farverigt, sjovt og bestemt mindeværdigt, ikke mindst da en af mine andre kolleger savede en (meget) dyr skærebræt i 2 stykker, fordi han synes det ikke passede for godt i skabet.

mandag den 27. oktober 2008

På messen...

...skyndte jeg mig til Bente's stand, for at hilse på Ida, Susanne og Bente (skam jeg ikke nåede at træffe dig, Susanne). En storsmilende Ida ståede da også klar, ikke mindst til at lokke mig i fordærv, ja altså, nogen skal jo have skylden, ikke?
























På denne 9m2 stand var der et leben uden lige, det lykkedes mig da hellere ikke at indfange både Bente og Ida på et billede, hvor de ståede stille begge to, men det var hyggeligt at hilse på. Det lykkes mig at tage et billede af Ida uden kunder. Bente havde taget alle modeller med og jeg så mange som flåede deres eget (over)tøj af for at prøve nogle af modellerne.














Jeg var selv noget i tvivl om Overslyngel, synes at den ser stor ud på modellen på Bente's hjemmeside
Jeg passede en medium på messen, og den var da også stor nok, men jeg blev overtalt af Ida (who else) til at købe en i str. small, og farven blev en meget smuk isblå.














Og, så købte jeg Livstykkesokker, bare fordi de ser sjove ud, og jeg kan mærke en strømpestrikkeflip under opsejling...














og en nøgle Noro Kureyon strømpegarn, tja, den bliver nok bare til en copycat hækletørklæde, men vi får se.

Jeg hilste også i strikkecafeen på de hyggelige bestyrerinder Yt og Christa
det var hyggeligt at se jer igen! Jeg hilste også på Lotte W. fra Webstrik, tog et billede af hendes smukke sjal, men det billede blev så forgrumset, ærgerligt.
Og, så hilste jeg på en Helle, og jeg kan bare ikke huske din blog overhovedet, øv!

lørdag den 25. oktober 2008

Rundt Regnet...

... bliver flashet i stor stil på Håndarbejdsmessen i denne weekend, det er den store nyhed hos Bente Geil














En rigtig lækker slå-om vest som varmer lige der hvor den skal. Designet er intet mindre end genialt, og så er den hurtig strikket på pinde 6 mm.














Strikket i Tyk Uld fra Geilsk, 5 nøgler har jeg brugt til den mindste størrelse.














Her en detalje fra bagstykket, hvor man starter på mønstret, som "skilles ad" i 4 stykker, hvorefter de samles igen foran armhulen for derefter at blive til 2 spidser som udmynter i 2 bindebånd i hestetømme. Det giver en minimal finish, og strikket i rib så smyger den sig super om kroppen. Det bliver intet mindre end et hit!! Håber den kommer i børnestørrelser også...

Lagersalg

Sådan en lørdag kan man jo godt spekulere på hvorfor man skal til lagersalg og købe garn. Mangler jeg? Nej. Vil jeg bruge en masse penge på garn når jeg ikke mangler? Nej. Vil jeg gerne over og kigge alligevel? Ja!

Bum bum, hvilken undskyldning godtgør liiige at jeg kan tage af sted, altså så'n overfor mig selv...

Der kom Nina: "mor, hvornår strikker du en halstørklæde til mig, den der med striberne (Liselotte's)














Aaaahaaaaa, der var den sgu! Kom Nina, vi skal af sted, og så kunne resten af familien lige se halen af os, vi var kørt.














Byttet var beskedent, de 2 ngl. Arwetta er altså til Halsstriberne. Og resten af silken (blå og lille med pailletter, og sort uden) skal vi lige finde et mønster til. 
Nina er glad, nu mangler jeg kun at producere den stribede sag, men det går jeg i gang med nu, af sted med mig!

For øvrigt, så hilste jeg på Liselotte og Ella. Tilfældigvis løb vi ind i hinanden lige ved de bløde reoler med Lucca garnet. En hurtig hilsen, en lille snak og jeg blev jo nød til at flashe min Rundt Regnet, blev jeg. Det var hyggeligt at hilse på jer igen i år, sidste år var det på messen, og jeg glæder mig til at se hvad I mon har købt, jeg forståede på jer at det var ikke så lidt...

fredag den 24. oktober 2008

Min dejlige søster...







...ringede mandagaften, lige pludselig nogle få fridage, pga nyt arbejde har hun bestemt ikke haft for mange af dem. Det er godt et år siden vi har set hinanden sidst. Samtalen varer ikke længe, men beslutningen er go', rigtig go' endda.

Så tirsdag aften var hun der bare, og hvad har vi nydt det! Nogle dejlige dage, vi har snakket og snakket og snakket og etc, og nu er hun på vej hjem igen. Det gør altid ondt at sige farvel, selv om vi nu har gjort øvelsen lige siden jeg rejste til Ukraine for 15,5 år siden. Bliver det nemmere? Nej, faktisk ikke. Ikke mellem min søster og mig....

Om vi glæder os til næste gang allerede? Dét kan I bare lige tro!

Knotions winter preview

Ser vel nok lovende ud, men det ér kun en preview, da den først udkommer den 3. november.

Nå ja, linket.

søndag den 19. oktober 2008

Topstykket er bare TOP!

Andet er der - næsten - ikke at sige om det. Og hvis du synes garnet er lækkert at strikke med, så bare vent til du har vasket det, så bliver det bare endnu mere lækkert, super kvalitet.
Faktaboks:
Mønster: Topstykke fra Bente Geil, købt lige her
Pinde:  3,5 mm
Garn: næsten 200 gram Geilsk uld i farven Grafit, som bare duer til alle de farverige skjorter jeg har.
Hot / Not hot: Hot for dælen da! Den kommer til at hænge på mig, meget!!

Edit: Tusinde tak for alle jeres kommentarer:
1) Den er klædelig, og jeg vil skyde på den sidder supergodt på alle kropshøjder og drøjder. 
2) Jeg har ikke forkortet min Tunika, har dog først vasket den i koldt uldvask, vaskede den derefter på 30 graders uldvask, og det bliver den lækker af, rigtig lækker. Efterfølgende kom den en tur i tørretumbleren, hvor jeg havde en ca. 6 kg vask til at tørre, og den kom med en halv times tid, så sad den!
3) Jeg har strikket den i str. M efter mit brystmål, men kunne nok havde tålt en størrelse mindre, men det gør jeg da bare med den næste!
4) Den nye model kan man da kun glæde sig til, dét er helt sikkert!!!!!

Efterårsferie

Har præget ugen, ikke for os alle, men ungerne har haft helt fri onsdag, torsdag og fredag, og det har vi alle nydt. Og nøj, hvor kan man da trænge til sådan nogle dage helt uden planer, men med hygge på programmet.

Vi har været adskillige ture i naturen, at se farverne skifte i "vores" skov, er fantastisk, og det er da dejligt at få røde kinder og komme hjem til varm kakao og popcorn (om jeg nogensinde forstår at det pap smager godt, men det gør det vist).
Og lige som sidste år, så har ungerne også skåret og gravet indmad ud af nogle græskar, så vi kan blive passende forskrækket igen igen, når vi kigger ud af stuevinduerne.