tirsdag den 19. februar 2008

En anderledes gåtur

Vi besøgt krigsmonumentet Westerbork, hvorfra ikke færre end 102.000 menneskers skæbne blev afgjort i Anden Verdenskrig. Det gjorde os tavse, faktisk helt mundlamme. Man kunne mærke kulden, angsten og fortvivelsen i hver retning af denne lejr.











Togskinnerne er symbolisk bøjet op, herfra kører intet tog mere....

















Vi skulle gå 2,7 km hver vej for at komme dertil.











Der ligger et stort Radio Satelliet system på området nu.










På selve appél pladsen er der placeret 102.000 sten med stjerner for hver jøde, og med flammer for hver sigøjner som blev sendt videre herfra.




Her har de alle stået på perronen og ventede på toget, mon de har vidst hvad skæbne de gik i møde.
Jeg ville gerne se det, det er noget som jeg er opdraget med. Vi fik hjemmefra en viden og en had ind med papskeen. Viden er godt, had er ikke godt. Mine forældre havde dog haft krigen direkte på kroppen, spiste blomsterløg til aftensmad i mange måneder.
Det tog mig flere år i min teenagetid at ryste følelsen af mig. For dejlige mennesker findes i enhver folkefærd, land og verdensdel, ligeså findes der enkelte sindsyge mennesker. Der er bare sjældent et sådan sindsygt menneske får lov til at begå sådan nogle grusomheder.
Vi blev enige om, det var godt at have set det, det gjorde stor indtryk på os voksne og vores ældste på 11. Men ødelagde dog ikke dagen for os, for det har været, og vi kan kun sige en ting, og håber at det kunne smitte resten af verdenen: aldrig mere, nie wieder, never again.........
Jeg har været i tvivl om det skulle være på bloggen, men det lå mig på hjertet, og det har været vigtigt for mig at besøge det....jeg lover at næste indlæg bliver strikkerelateret.

4 kommentarer:

kludemutter sagde ...

velkommen hjem Tineke.
Dejligt at læse i havde en god tur.
Tror det er sundt nok engang imellem at blive mindet om hvad der skete dengang, at vise vores børn hvad deres bedsteforældre har oplevet af grusomhed. Heldigvis for os er der fortid, eller er det ? For i nogle lande er det vel endeligt sådan noget der sker inu.

Merete sagde ...

Hej

Vil også lige sige velkommen tilbage. Vi skal huske på de grusomme historier som verdens historien er fuldt med. Kun på den måde, kan vi gøre vores til at de ikke sker mere.

Merete

Anne-Mette sagde ...

Dejligt at læse at I har haft en god tur.
Flot skrevet - og godt du ikke bare gemte historien i dit eget hjerte. En sådan oplevelser gør et voldsomt indtryk og man kommer til at tænke anderledes, synes jeg, over en masse ting i hverdagen.
God dag og mange hilsner
Anne-Mette

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Tineke, hvis ikke allerede du har, saa skal du se monumentet i Berlin. Det er det smukkeste memorie jeg nogensinde har set!
Tak for historien fra din tur, jeg ville ogsaa have besoegt stedet, hvis det var mig der var i omraadet. Jeg tror det er sundt at se det med egne oejne!