torsdag den 21. februar 2008

Jeg ved ikke hvad der gik af mig

i går aftes, men jeg fik faktisk gjort 3 hele ting færdig! Jeg blev helt forbavset over resultatet. Men dejligt er det da.

Både Kinajakken og Rib Warmeren fra bogen Knitting Workshop kan således vises frem.

Først Kinajakken, strikket i shetlandsuld fra BC Garn i Kolding. Det eneste negative der er at sige om denne her er at shetlandsulden ikke er så fluffy som Jamieson's udgave, så derfor er den nederste kant lidt slatten. Det har jeg tænkt mig at løse ved at strikke en I-cord kant på à la Zimmermann, således at kanten får mere fylde og tyngde. Ellers er den fin, ved dog ikke om den er helt mig. Så jeg overvejer lige hvad jeg gør ved den.



























Så er der Ribwarmeren, som nåede færdig til min svigermor's fødselsdag, hun fylder 82 og fejrer det her i weekenden, og fryser tit, så jeg kunne ikke forestille mig en bedre gave en denne her. Jeg tror nok også hun er ved at være træt af at få sjaler....

Vesten er strikket med dobbelt tråd i ca. 250 gr. stålgrå på pind 5,5 mm. Og ca. 40 gr. sort Silke Tweed på str.pind 4,5 mm for I-cord kanten.
I-corden er strikket sammen med yderste lænke af den første maske hele vejen rundt...
...og i ærmegabene.
På bagsiden bliver delen syet sammen, og short rows vendingerne er tydelig sigtbar. Der er flere måder at skjule dem på, men jeg synes det gav vesten lidt spil med disse små "huller".






Jeg overvejer lige om der skal lukketøj på, men hvis jeg kender min søde svigermor ret, kan hun godt lide at have det hængende åben, men jeg kunne bare forestille mig en 2 stks. stålhægter i en lidt moderne firskåren udgave.
Nå ja, det tredie ting jeg har fået helt færdig nu er min Silk & Pearl Cami eller rettere min Bomulds & Træ cami, som det ender med at blive. Som jeg skrev tidligere så vidste jeg ikke helt hvordan den skulle færdiggøres....og derfor fik den lov at blive liggende lidt. Jeg læste med glæde alle jeres gode ideer, og var begyndt at undersøge de diverse forslag, indtil jeg en dag kom ud på fjernlageret (jeg skal jo helt udenfor) for at få en "nååååå jaaaa" oplevelse.
Der hænger jo de fineste poser med 50 træperler i hver, hul i midten, så de er liiiige til at hægte på monteringsnålen, et voila færdig er den.
Billeder følger i næste indlæg, for jeg vil først hæfte ender efter jeg har vasket den. Den ruller grov forneden, og jeg tænker at det viscose som jeg har brugt til at sy perlerne på med nok giver sig lidt i vask, og det skulle nødig blive et forklæde, men gerne en sommertop.

19 kommentarer:

Mona sagde ...

Jeg synes kinajakken er meget flot til dig klæder dig rigtig godt Tinke,den kan du ihvertfald godt bruge.

Tina sagde ...

Wow sikken et arbejde Tineke :) Den ser da godt ud!! Også på dig da! ;)

Mona sagde ...

Undskyld jeg kom til at stave dit navn forkert!

Vivian sagde ...

Nå, NU er jeg med, det er sådan Kinajakken skulle blive ;-)
Og den er dælme smart, og klæder dig rigtig fint!!!!

Også en lækker ribwarmer, i det hele taget skulle jeg måske erhverve mig den bog du omtaler!

KH Vivian

Tineke sagde ...

Mona pyt med navnet, kært barn har mange navne :)

Jeps Vivian, det var så'n den skulle blive, det er en skam Kastaniestrik ikke har en orn'li hjemmeside.

Bogen, JA, jeg vil sige, den er nærmest en must...

Dorthe sagde ...

Den er blevet super cool, så den passer jo godt til modellen indeni :-)
Knus fra
Dorthe

ElinF, Hinnerup sagde ...

Hvor er du altså flittig, og sikke nogle dejlige detaljer på ribvarmeren, kinajakken er også smuk i de grå nuancer

Merete sagde ...

Dine kinajakke er da helt fin. Den passer dig også godt.

Merete

Githa sagde ...

Du ser skide godt ud med den Kinajakke på Tineke :-)

Iøvrigt giver jeg dig ret med manglen på Kastaniens hjemmeside.

Flot gave til svigermekaniken også. Du bliver helt sikkert et hit med den gave ;-)

kludemutter sagde ...

ÅÅÅÅ, din pral røv ;)
Hvor har du været flittig.
Flotte ting du der har fået færdig,
kinajakken er bare fin til dig.
Håber sviger bliver glad ved vesten.
Knus YT.

Angelika sagde ...

sikke en aktivitet ;-) Begge modeller er smadderflotte !
Strikkehilsner
Angelika

schjerning sagde ...

Der bliver tydeligvis strikket på livet løs med flotte resultater :-)
Stine

Bettina sagde ...

Geeex, du er jo myreflittig for tiden! Elsker den Kinajakke, og flotte farver! Og ja, svigermor kan da kun blive glad for den Ribwarmer, den passer jo osse fint under en vinterfrakke.

Louise sagde ...

Hold da op nogle lækre ting du har lavet - Og Tineke jeg er vild med kinatrøjen og har snart fødselsdag fnis:-)

GitteB sagde ...

Flotte flotte sager, du har fået lavet der!
Selvom du har det lidt spøjst med kinajakken, klæder den dig altså rigtig godt :-)))

KH Gitte B

HANNE sagde ...

Det er flotte sager du har strikket. Shetlandsulden bliver mere lækker når den er skyllet op....men det ved du garanteret godt :)

Charlotte Illum Larsen sagde ...

du har bare været så flittig - og hvor er det dog flotte ting du har fået lavet min ven. Hilsner fra Ærø

Anita sagde ...

Styr dig lige, flere ting færdige
samtidig;-) Man bliver helt for-
pustet over din energi, ti-hi. Jeg
er vild med kinajakken, den er på
min to-do liste.
Hilsen Anita

Bodil sagde ...

Fine ting du har lavet - hvor er du flittig.. Jakken er flot - og den sidder rigtig godt.