onsdag den 18. juni 2008

Missionen er fuldført

Max er i kassen, eller rettere sagt på kroppen. Den er blevet god, god. Det er når Bjarne selv siger det, at jeg er tilfreds, og det gør han!

Den er bestilt tætsiddende, og det er den blevet, forlænget så den passer til ham. Superlækker garn, Silky Wool fra Lavold. Men lad det være en advarsel: hvis ikke man vil have feberskræk lige som mig den anden dag, vask garnet inden brug.

Lige over 7 nøgler er der brugt, den vejer 355 gr. Er strikket på pind 3,5 mm (ribkanterne) og pind 4,0 mm.

Og hvad skal jeg nu strikke? Jeg har mange ideer i hovedet, for mange måske. Alt fra en Tangled Yoke Cardigan over en Livstykketrøje til en sommertop eller 2 (sidste 2 links er til Ravelry). Det ender nok med at jeg starter både en cardigan og en sommertop, så er jeg ligesom hel garderet.

9 kommentarer:

Anne sagde ...

Flot er den blevet...kan godt forstå du fik hede øre, tænk hvis...
Den der hedder Tanglednn Yoke Cardigan ser spændende ud :-)

Jette H sagde ...

Ja, det er et svært valg, godt med en helgardering :)

Laila: sagde ...

Ja, jeg synes ogsä han er lidt af en lækker sild...altsä Bjarne ikke Max!

Laila, med stor smil pä læberne

Laila: sagde ...

Og forøvrigt er jeg mög misundelig pä at du kun skal bruge 7 nøgler...jeg skal bruge mindst 11 til Philippe trøje.

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Hvor er den blevet flot - han er en heldig mand. Hilsner fra Ærø

Dorthe sagde ...

Hej Tineke en lækker trøje du har iklæde Bjarne. De ser begge super godt ud og hvis du nu strikker noget lækkert ti ldig selv så kan I følges ad i byen.
Ha et godt valg, jeg stemmer for cardiganen

kram herfra

Irene Aagaard sagde ...

Den er blevet flot! Viser den lige til min mand:-)

Shabby - Marianne sagde ...

Den sidder godt nok lige i kassen, som vi siger her i hovedstaden. Flot er den...

Tanterne, Charlotte sagde ...

Den klæder manden.