mandag den 28. juli 2008

Feriestrik


Så blev den færdig. Min lækre trøje i Mikonos fra Lang Yarns, fra før omtalte gaveregn af Laila.
Mønstret fik jeg også af Laila, og da vi nåede frem til det sydlige Schweiz, hoppede den straks på pindene. Den egnede sig bare totalt til feriestrik, nemt lige ud af landevejen, lækkert garn som også glider over pindene selv om det er 28 grader varmt.

Det kan vaskes på 30 grader, det gjorde jeg også efter endt montering, og jeg blev helt chokeret da dem kom ud igen, den lignede nærmest filtet og glansen var væk. Men da den begyndte at tørre åbnede maskerne sig igen og glansen kom retur, pyha! Jeg har ellers lært at når 2 kvaliteter er blandet, så skal man altid vaske på hånd, og det tror jeg også jeg vil gøre fremover.

Trøjen er blevet lækker, det eneste jeg er lidt bang for er at den glider af skuldrene, for sådan nogen har jeg ligesom ikke.

Faktaboks: 370 gram Mikonos (19% hør, 81% viscose), strikket på pind 4,0 (borten) og 4,5 (resten). Mønstret er fulgt for såvidt, at jeg bare ikke kan have det at have vrangmasker på ydersiden, så jeg har vendt retsiden udad. Ærmerne er tilpasset til at være 3/4 lang isf hel lang, jeg går alligevel altid og smøger op, og så har jeg lavet dem lidt strammere, som jeg synes passer til den "sporty" look af trøjen.

5 kommentarer:

Anne sagde ...

Er du da svedt, hvor er den flot. Hvem der bare havde figur til sådan en sag :-)

Liberta alias Pia sagde ...

Den er vildt flot og klæder dig fantastisk.

Strikkeheksen sagde ...

Hamrende flot. Måske bare sexet med en skulder, der titter frem en gang imellem!!

Anne-Mette sagde ...

Hej Tineke.
Wauh, dit ferie strikketøj er bare blevet superlækkert. Flot :-).
Nu får du al rosen i en kommentar - jeg er nemlig også begejstret for Glimmer og det lille hæklede tørklæde.
God søndag og mange hilsner fra
Anne-Mette

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Den sidder perfekt og ser hamrendes godt ud paa dig. Farven er rigtig laekker og texturen ser ogsaa god ud. Et hit!