mandag den 28. juli 2008

Glimrende Glimmer

Næste projekt er Glimmer fra Kim Hargreaves bog Nectar. Efter at have strikket et utal af sommertoppe (og jeg kunne sagtens blive ved) kom jeg i tanke om jeg faktisk ikke rigtig ejer nogle jakker / veste / cardigans som så'n kan bruges til lidt pænt. Og når jeg nu skal ude at shoppe på arbejdsmarkedet, så kunne det nok være godt.
Den strikkes i det lyseblå Georgia, også fra Laila og garnet er en DRØM!! Det glider nærmest selv over på pindene, og da jeg strikker trøjen på pind 4,5 (skødestykket) og pind 5,0 mm så kan den teoretisk set blive strikket hurtigt. Nu har jeg jo ferie lidt endnu, så derfor det med teorien.

Først strikker man skødestykket (hedder det mon så'n på dansk?), hvor den ene kant bliver strikket med picotmasker, de første par stykker er lidt bøvlet, men så er den der, og det er godt, for der skal også laves mange på forstykkerne og ærmerne.
Herefter samles der masker op og så strikker man ellers derude af.

Jeg har samme problem som nævnt i sidste indlæg, mønstret vil ha' at vrangmasker vender udaf (reverse stockinette), sådan har jeg også fotograferet den, meeen jeg ved ikke rigtigt om jeg synes det er pænt. Hvad synes I derude??

6 kommentarer:

Mette H. sagde ...

Jo det hedder da vist skødestykket på dansk. Jeg tror det bliver pænt med vrangmaskerne udaf. Men det er dig der skal gå med den, så du bestemmer. Det skal nok blive flot.

Jette sagde ...

Jeg synes der ser pænt ud med vrangmaskerne udaf, men kender godt det med at det virker forkert, du strikker jo pænt jævnt så den kan sagtens være udaf.

Liberta alias Pia sagde ...

Jeg kan vældig godt lide det lidt rå look med vrangmaskerne ud af, så jeg ville lade det være sådan.

Liberta alias Pia sagde ...

Jeg kan vældig godt lide det lidt rå look med vrangmaskerne ud af, så jeg ville lade det være sådan.

Strikkeheksen sagde ...

Hørt, Hørt. Vrangen skal da helt klart vende ud af.

Og nu blev jeg lige mindet om, at jeg aldrig kom videre med Kim Hargreaves. Måske bedre at vente til efterårskollektionen :-)

Helle sagde ...

Bare flot med vranmasker udaf så lad være med at ændre det--Skøn farve