fredag den 28. november 2008

Nu har jeg spidser...

...og det kan du lige bide spids på! Jeg var blevet færdig med denne sjal for nogle dage siden, vaskede den, fik den spændt ud og, var ikke tilfreds. Kanten havde jeg lukket for stramt af, så nul spidser, øv. Det kan tydeligt ses på dette billede:
Den fik lov at hænge over en stol her i stuen, mens jeg har kigget olmt på den i flere dage. Først sagde jeg til mig selv at modtager jo ikke kender opskriften, så vil hun tænke over spidser, ikke spidser? Nej, hun ville nok ikke, men det er jo mig som har lavet den, og jeg er IKKE tilfreds.

Mumlede lidt sur på det hersens sjal der, og så i går var det nok. Kanten blev møgsommelig pillet op, pind i, og en 10 mm rundpind i den anden hånd. Og så blev der lukket af igen, skyllet op, og nu ligger den spændt ud igen, men nu duer det.

15 kommentarer:

Puttenings sagde ...

Sikke et smukt sjal, både med og uden spidser. Jeg er imponeret over din perfektionisme mht. kanten.
Ha' en rigtig god weekend.

Irene sagde ...

Smukt Shetland Triangle! Det sjalsmønster bliver man aldrig træt af.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Jah...man kan lige så godt bide i det sure æble, for man ved bare med sig selv, at det eneste man vil se hver gang, man ser sjalet, er "fejlen", ikke?!

Flot-flot sjalt !

KH Tina

Tineke sagde ...

Puttenings: Det SKULLE bare være i orden.

Irene: du har ret, det her mønster kan man ikke blive træt af,aldrig

Tina: nemlig så, og det skal ligge på et gavebord ved et stort bryllup, så den skulle bare være top!

britt sagde ...

Sådan, Tineke! Det man ikke kan holde ud at se på skal rettes - sådan er det.
Meget smukt sjal - det bliver modtager glad for!
KH Britt

Angelika sagde ...

Godt at du har valgt at pille op. Du ville altid ha´ husket det som sjalet der manglede spidserne :-)
kh
Angelika

Shabby - Marianne sagde ...

Du er sej, men hvor var det godt at du pillede op - for sikke et flot slutresultat.

Annette sagde ...

Nåe, det er måske derfor mit sjal ikke arter sig... det er lukket for stramt af, men omvendt var spidserne der pænt da det var blogget.... hm...
kh
Annette

Helle : sagde ...

Det er bare al det besværet værd når man først har fået det pillet op igen. Rigtig flot er det blevet - godt gået.

Karin Grøn sagde ...

Nej, hvor er det blevet flot. Jeg kunne ikke se andet end bobler på det første foto, så jeg var spændt på hvad det blev til. Det er blevet fantastisk flot. Godt du pillede det op.Kender godt situationen med at gå fra noget, der ikke rigtigt duer. Har den fordel man skælder ud på det og ikke på sine medmennesker OG det er LIGEGLAD. Måske burde man have sådan en ting liggende altid--- hmmmm!!!!

Tine sagde ...

Hvor er det bare blevet flot.
Godt at du lavede det om.
Jeg havde gjort det samme.
Man vil altid fortryde det, hvis man ikke gør det :o)

Liberta alias Pia sagde ...

Imponerende, at du orkede at lave det om. det må føles rigtig godt helt ind i sjælen nu.

Jette sagde ...

Flot sjal du har strikket og perfekt med spidser. Hvis du i stedet for at lukke alm. af bruger den med at strikke 2 m drejet sammen, så bliver det aldrig for stramt.

Bettina sagde ...

Flot sjal, Tineke - og godt, du bed i det sure æble! Sådan noget kan virelig ride en som en mare bagefter! Man tænker, at gaven ikke er perfekt, selvom modtageren, som du selv siger, ikke aner, hvordan det "rigtigt" skulle være.
Flower Basket Shawl har en rigtig god aflukning, der bliver godt fast men aldrig for stram, fordi man faktisk strikker hver maske to gange...den må du have lært. Jeg bruger den altid til lignende kanter.

Tineke sagde ...

Jo, Bettina, den aflukning kender jeg da enlig godt, men havde fuldstændig glemt den, doh!

Nå, men nu er den som den skal være, og mon ik' jeg husker den til en anden god gang?