mandag den 28. juli 2008

Glimrende Glimmer

Næste projekt er Glimmer fra Kim Hargreaves bog Nectar. Efter at have strikket et utal af sommertoppe (og jeg kunne sagtens blive ved) kom jeg i tanke om jeg faktisk ikke rigtig ejer nogle jakker / veste / cardigans som så'n kan bruges til lidt pænt. Og når jeg nu skal ude at shoppe på arbejdsmarkedet, så kunne det nok være godt.
Den strikkes i det lyseblå Georgia, også fra Laila og garnet er en DRØM!! Det glider nærmest selv over på pindene, og da jeg strikker trøjen på pind 4,5 (skødestykket) og pind 5,0 mm så kan den teoretisk set blive strikket hurtigt. Nu har jeg jo ferie lidt endnu, så derfor det med teorien.

Først strikker man skødestykket (hedder det mon så'n på dansk?), hvor den ene kant bliver strikket med picotmasker, de første par stykker er lidt bøvlet, men så er den der, og det er godt, for der skal også laves mange på forstykkerne og ærmerne.
Herefter samles der masker op og så strikker man ellers derude af.

Jeg har samme problem som nævnt i sidste indlæg, mønstret vil ha' at vrangmasker vender udaf (reverse stockinette), sådan har jeg også fotograferet den, meeen jeg ved ikke rigtigt om jeg synes det er pænt. Hvad synes I derude??

Feriestrik


Så blev den færdig. Min lækre trøje i Mikonos fra Lang Yarns, fra før omtalte gaveregn af Laila.
Mønstret fik jeg også af Laila, og da vi nåede frem til det sydlige Schweiz, hoppede den straks på pindene. Den egnede sig bare totalt til feriestrik, nemt lige ud af landevejen, lækkert garn som også glider over pindene selv om det er 28 grader varmt.

Det kan vaskes på 30 grader, det gjorde jeg også efter endt montering, og jeg blev helt chokeret da dem kom ud igen, den lignede nærmest filtet og glansen var væk. Men da den begyndte at tørre åbnede maskerne sig igen og glansen kom retur, pyha! Jeg har ellers lært at når 2 kvaliteter er blandet, så skal man altid vaske på hånd, og det tror jeg også jeg vil gøre fremover.

Trøjen er blevet lækker, det eneste jeg er lidt bang for er at den glider af skuldrene, for sådan nogen har jeg ligesom ikke.

Faktaboks: 370 gram Mikonos (19% hør, 81% viscose), strikket på pind 4,0 (borten) og 4,5 (resten). Mønstret er fulgt for såvidt, at jeg bare ikke kan have det at have vrangmasker på ydersiden, så jeg har vendt retsiden udad. Ærmerne er tilpasset til at være 3/4 lang isf hel lang, jeg går alligevel altid og smøger op, og så har jeg lavet dem lidt strammere, som jeg synes passer til den "sporty" look af trøjen.

lørdag den 26. juli 2008

Bæltedyr

Så dumpede det nye Vogue Knitting ind ad vores brevsprække. Herligt blad denne her gang. Alligevel kom jeg til at sidde og irritere mig over billedtagningen og stylingen dertil.


Den hvide trøje til venstre er ifølge beskrivelsen i A-line facon, kan du se det?
Disse 2 er det også svært at se pasformen eller evt. mangel på samme.Det her er så en smuk Lavold, muligvis. Skemaerne er der jo, ved det godt, men billederne kunne helt afgjort være bedre, men det er nok reklamedollars for alle disse accessoires som spiller ind her. Nå, men jeg vil også lige vise jer en perle her:

Der er også nogle lækre luffer med, både nogen i det superlækre 2-ply Spindrift fra Jamieson, som bl.a. kan købes hos Kastaniestrik, og nogle meget fine skiluffer. En oversigt over mønstrene i denne udgave kan ses her.

torsdag den 24. juli 2008

Gaver fra Laila

Ja, altså, jeg mente jo at når det er os som kommer og invaderer et hjem med 5 mand så er det os som kommer med gaverne, men nææææ nej! Vi blev søreme også begavet, og på billedet her kan I se garnet som jeg fik med hjem.

Den store blå spole er Mikonos, farvenr. 726.0010, hvor jeg allerede har strikket en hel bluse af, uden at jeg kan se at der er blevet mindre på spolen. Garnet er en superlækker blanding af hør og viscose, har været en drøm at strikke i, mere om den når den er hel færdig, jeg mangler blot halskante (og den er dyyyyb).

Den tårn i baggrunden er lysegrå Georgia, og der er nok til et helt projekt, det bliver nok til en Simple Knitted Bodice fra Stitch Diva. I har da nok set Laila's smukke eksemplar, også strikket i Georgia. I posen ved siden af er også Georgia i den smukkeste lyseblå, som jeg ikke har planer til endnu.

Sidst, men ikke mindst den røde Golf garn, som jeg allerede har strikket en halv forstykke af en top i, men ikke helt ved om det skal være den længere, jeg tænker lige lidt over det. Det er i hvert fald også rigtig lækkert garn og en smuk farve.

Kan I forstå at campingvognen lå noget tungt på motorvejene??

Sommerferie i CH - del 1

OK, jeg siger det bare på forhånd, det er ikke strikkerelateret, så du kan nå at lukke dette vindue endnu. Så er du advaret!

Ferieturen med feriecontaineren på krogen starter med et besøg hos Laila og Co. Her er højt til loftet i mere end 1 forstand, og vi hyggede igennem alle dage. Jeg sagde da også farvel med en stor klump i halsen, efter nogle dejlige dage hos en skøn familie.

Her hygger vi igennem på terrassen, lækre kolde øl lige ved hånden og strikkepindene har vi vidst givet op for den aften....
De 2 kan altså bare det der i et køkken, dét kan vi godt skrive under på!
Vrooooom, vroooom, kan I se hastigheden på den garnvinder?
Søreme, om ikke de havde stablet det lækreste aftensmad på benene vi har fået længe: Raclette! Med alt muligt lækkert tilbehør, og et meget godt glas vin.
Nina'erne hygger
Gutterne kunne godt sidde stille, sådan liiiige et øjeblik

Det er lige hvad Magnus synes om det hele!

mandag den 21. juli 2008

Brrrrrrrr.....

Det var da en yderst koldt omgang at komme hjem til i går formiddags. Efter 2,5 uge i skønne Schweiz, med skønt selskab, lækker camping, super natur udflugter, en guffeluffetur og lækkert vejr er vi kommet godt hjem igen.

Nu skal vi lige have tømt feriecontaineren (campingvognen) og vasket et par tons tøj.

Jeg har masser af oplevelser, skønne billeder i hovedet og mange af dem er vi ved at fordøje endnu. Strikket har jeg (for) lidt i ferien, men mere om det senere.

Håber I alle har nydt eller nyder jeres ferie, jeg vender snarest tilbage med lidt mere, både strikkerelateret og ikke strikkerelateret....

tirsdag den 1. juli 2008

Kvind dig op, menneske!

For nu sætter vi skuldrene under igen, vi har bandet (på pædagogisk korrekte tidspunkter), grædt og stampet i gulvet.
Magnus er fortsat den samme evigglade dreng og ungerne glæder sig bare sådan til ferien!!
Kan vi voksne så gøre anderledes. Nej da! Vi glæder os også helt vildt.

Nu er der kun 3 dage til. 3 dage til jeg skal kramme denne her dejlige kvinde. Min skønne veninde, online pyskolog og partner in knitting crime. Vi skal snakke, grine og drikke nogle kopper kaffe og weissbier sammen, skal vi! 4 voksne og 5 skønne unger, hver for sig.....
Ferie, aaaaaaaaaaaaah

Med campingvognen på nakken triller vi af sted torsdag kl. kvalme. Og efter nogle dage hos Laila triller vi videre sydpå. Nærmere betegnet hertil.

Hvis ikke vi snakkes ved inden, kan I så allesammen have det rigtig godt. Nyd familien, vejret, forhåbentligt nogle gode fridage lige indtil vi "ses" igen....