torsdag den 28. august 2008

For lige præcis 5 år siden...

...så denne her glæde, lækre dreng
sådan ud...

Vi fejrer fødselsdag, og der skal være fest!Det er ens for alle vores 3 børn, men lige godt, så reflekterer vi altid lidt ekstra over Magnus fødselsdag, og den lange seje vej Magnus har gået for at komme hertil. Få timer efter baby billedet blev Magnus syg, rigtig syg, vi pustede luft i en lille, blå dreng, mens ambulancens sirener kunne høres i baggrunden, vi kom på sygehuset, hvor man efter endnu en genoplivning, adskillige tests og prøver kunne afsløre Streptococ B meningitis, med en bakterietal som var skyhøj. Vi skulle ikke få ham med hjem, var beskeden...

Og her sidder vi, 5 år efter med en dejlig, lækker glad dreng som hedder Magnus, og det er med vilje han hedder det, det betyder den stærke, og dét er han, kan jeg hilse og sige, i den grad som kan give os voksne mange gange stof til eftertanke, når vi synes det hele er hårdt, for han kæmper jo, så det gør vi også, hånd i hånd, og det er os en ære at få lov at være på din side, Magnus, din stærke, dejlige, lækre dreng. Tillykke!!!

fredag den 22. august 2008

Febrilsk...

...bliver jeg, for hver mønster som bliver lagt op på Ravelry fra denne bog. Forudbestilt er den også, er du vimmer der er lækre sager i denne her.
For dem som er på Ravelry kan du savle her.
God fredag aften!
PS 1) Links er uden ansvar for rygende Visa kort, undskyld og 2) Savl nu ikke på tastaturet, den har ikke godt af væske (ik' rigtig Julia, jeg krydser fingre)




tirsdag den 19. august 2008

Så slap jeg!

Her i uge 42 er det 2 år siden jeg fik blodproppen på hjernestammen, meget er der sket siden da, og heldigvis hele tiden i den rigtige retning. I torsdags var jeg til kontrol hos neurologen i Esbjerg, og hun var så tilfreds, både med fremgangen og min accept af at der er nogle mén, at jeg slipper. Jeg behøver ikke at komme igen, hoera!

Det er jeg virkelig glad for, nøj hvor kan man blive træt af at skal sidde og krænge sig ud til næsten gud og hvermand (sådan føles det i allefald) om "hvordan det går", så det var en milepæl for mig at blive fri for i hvert fald denne her kontrol.

Alle gange jeg har været til Esbjerg Sygehus, kører jeg liiiige forbi Garnhjørnet (hun har ingen hjemmeside?), og har ikke stoppet der en eneste gang! I torsdags skulle det være, inde og kigge, lille hyggelig butik med en ok udvalg, men jeg lurede lidt på Isager, skulle jeg flotte mig? Jeg savlede over Oak, men for hunden hvor er det dyrt! Så jeg flottede mig kun halv så galt, med en Maple fra Helga Isager, i lyse farver, sikke jeg glæder mig til at lave den. Vil du frygtelig gerne have Oak engang, men man skal have noget at drømme over, ikke?
Jeg så i mappen en rigtig flot mønster for "Dorthe's trøje" også fra Isager, men en anden designer. er der nogen som kender den og har strikket den?? Hører gerne nogle erfaringer der.

Hmm hmmm, jaaaa jaaa...

...var det som jeg svarede, hver gang Magnus sagde noget:

Magnus: Mor, jeg strikker liiiige

Strikkedistraheret mor: hmmm, fiiint skat

Magnus: jeg tager lige noget mere garn, og strikker..

Ovennævnte mor igen: jaaa jaaa, det er godt Magnus

Magnus: seeee, jeg er færdig, se lige på denne her strikketøj

Er nået halvvejs igennem en rapport på Loppem-mor: øøøh hvad?!??!?!?!?!

Se bare på billedet, totalt viklet ind med næsten 100 gram garn, 50 gram tykt, 50 gram tynd garn. God fornøjelse og vikle ud igen.
Spinderokken, for øvrigt, kom jeg til at forbarme mig over via Webstrik. Jeg kender INTET til spinderokke, der mangles nogle snore, og manden min har været ved at se på den, men vi kan dog ikke finde ud af at få spolen til at dreje for sig selv. Mon nogen kender en specialist ikke så langt herfra? I så fald hører jeg det rigtig gerne!

Nu vælter det ind...

...her på bloggen med indlæg, det er simpelthen ikke blevet til noget i den forgangene uge, andre aktiviteter har "stjålet" tiden fra at blogge.

Men strikket, det har jeg! Det er blevet til en styks færdig Loppem fra Norah Gaughan's Berroco vol. 3 hæfte. Det er en lækker hæfte med meget flotte mønstre, så der er til flere projekter der. Selve Loppem mønstret er fejlbehæftet, og errata siden indeholder (også i dag) endnu ikke de fuldstændige rettelser, så yoke delen er strikket efter billedet i hæftet. Efterfølgende har jeg nu hæftet ender og skiftet blyanten ud med 2 knapper, billeder følger...Fakta: strikket i 6 nøgler Jæger Matchmaker Merino Aran (købt af Hanne S. sidste år), og er maskinvaskbart. Strikket på pind 5 (den var knap nok kølet ned fra min Glimmer). Har forlænget den en hel mønster repeat for at få den længere, ellers strikket efter mønster indtil yoke'n, som jeg har strikket efter bedste ære og overbevisning. Jeg er glad for den, den skal jeg bestemt nok får brugt.
Det med den pind 5 som ikke nåede at køle ned fra Glimmer til Loppem, beholdt varmen og gik straks videre med en FLS, for heeelt ærligt, kan man holde sig tilbage efter at have set så mange lækre eksemplarer rundt omkring, vel?
Først startede jeg dog forkert, se bare her:Det er mit Manos del Uruguay garn, som bare ser helt forkert ud, i hvert fald i mine øjne. Så det blev hyllet op i en fart, og garnet er nu nok blevet dedikeret til det som jeg også overvejede sidste år, nemlig en Cherie Amour (Knitty.com)

Anyway, så havde jeg bestilt noget garn i England, kan ikke huske hvor, men i hvert fald noget tweed noget, lækker farve og kvalitet, ikke ply'et for godt dog, men det skal ikke tage noget af glansen, nu suser det bare derude af på denne FLS. Farven er dog noget mere mørk (vinrød) end på billedet.

mandag den 11. august 2008

Så glad, så stolt og så spændt

var Nina her til morgen. Den længe ventede dag var i dag, 1. klasse. Hun var bare så klar. I ferien havde hun allerede lånt små læsebøger med hjem, for hun glæder sig bare sådan til at læse. Og at kunne læse, det ér en gave, en af de største....
Foran klassen en klasselærer som med stor begejstring - dog med en naturlig ro - gik i gang med at få alle børn til at føle sig tilpas, og det tror jeg ikke hun behøvede at bruge mange minutter på.
Og som efterfølgende lige tog prisen ved at kunne huske samtlige 28 børn's fornavne (hun havde bedt dem om at lægge navneskiltet ned), det synes jeg var godt gået.
Til sidst lige et billede af dem alle 3, bevæbnet med tasker. Vi grinede lidt af ældste's skuldre som sidder lidt højt på billedet, men det var ifølge ham fordi tasken ikke havde mange bøger i endnu, som ellers tunger skuldrene, jeps 12 år og rap i replikken, på den gode måde.
Herligt, og hvor jeg glæder mig til at se poderne udvikle sig igennem (endnu) et skoleår og børnehavesæson.

fredag den 8. august 2008

Hakkefutter

Det må sådan nogle altså hedde, når de bliver strikket på pind 10, for her er man helt derude hvor man ikke rigtig længere sidder tilbage i sofaen og strikker. Næææ nej, man sidder en anelse fremad bøjet, med god plads til begge sider, ærmene let spredte og hakkedihak hak, så går det løs!

De driller mig også herhjemme, med dette projekt. Og jeg kan godt forstå dem. Disse 2 sammensyede "lapper" af garn ligner da hellere ikke noget...

Grimme ord kom i brug, såsom fladfods smuttere, elefantsko og andre som ikke tåler gentagelse / gengivelse. Men jeg løfter hagen, de kan sige hvad de vil! Jeg fryser mine tæer om aftenen, og det her er altså bare løsningen, tror jeg.

Efter en gang filtning er jeg dog nu helt overbevist. De sidder smaddergodt, og er dejlig varme.

Faktaboks: hakkepind 10 mm, 5 ngl. Eskimo og mønsteret er fra Garnstudio / Drops Design og 3 timer hakkedihak.

Og familien? De ser nok snart misundelige på mine futter, pyh!

torsdag den 7. august 2008

Skynd dig, mor!

Ja ja, jeg skal nok. Magnus skal - desværre - sige farvel til hans støttepædagog, og har nu fået tildelt en ny en, ja ja, det administrative billede skulle gå op osv osv.

Desværre, for han var SÅ glad for hende, men selvfølgelig skal han da nok også blive glad for hende som han har fået nu, hun er også sød og rar.

Vi sad dog lige og talt sammen, i de knap 2 år Magnus har gået i børnehaven har han nu forholdt sig til følgende mængde voksne, udover de ansatte i børnehaven: 3 talepædagoger, 1 fysioterapeut, 2 børnepsykologer (det er vores egen skyld, vi bortviste den første), en pædagogisk konsulent og så nu støttepædagog nummer 2.

Anyway, det var en gave vi kom fra, der havde været så meget tale om Queen Anne halskluden, og den ligger i en gratis udgave på bloggen her. Jeg skulle sådan liiige i gang, og efter de første konkylier (eller hvad er det) så var jeg med.

En bundt Noro er i sådan et tilfælde et meget taknemmlig offer, farverne er jo fantastiske, farveskiftene ligeså. Hæklenål nr. 5 (den måtte nu godt have været større, næste gang bruger jeg en 6'er). Jeg startede lige før aftensmaden og nu ligger den og tørrer på bordet.

I morgen tidlig skal den pakkes ind, og det kan ifølge Magnus ikke blive flottere end i gavepapir påtrykt figurer fra Disney filmen Biler. At det papir er hjemmekøbt for at pakke gaver ind til hans fødselsdag undlod jeg lige at nævne. Jeg nåede det, over and out, godnat med jer!

onsdag den 6. august 2008

Glimmer færdig

Så er den færdig! Det er lige før det er en skam, for sikke en fornøjelse det har været at strikke den.

Det er Glimmer fra Kim Hargreaves bog Nectar, og det er første gang jeg har strikket en af hendes opskrifter, men det bliver bestemt ikke sidste gang! Fra første maske af følte jeg at man ligesom bliver taget i hånden af fru Hargreaves herself, man bliver ledt igennem opskriften så den strikkes som en leg. Der er intet, som bliver overladt til "gæt selv" evnen, eller kryptiske beskrivelser.

Med fare for at gentage mig selv, Georgia garnet fra Lang Yarns er en fantastisk bomuldsgarn (næsten 100 % bomuld). Den hopper nærmest selv over på næste pind, og farven er jo fantastisk!!
Først strikkes disse strimler (skødestykkene på bullen) og nederst på håndledene, hvorefter der samles masker op til resten. Med en masse fin placerede udtagninger og short rows gives jakken form, og det gør også opskriften spændendende, da der sker noget hele tiden.
Og, så gjorde jeg det som jeg murrede lidt over i mit sidste indlæg omkring Glimmer, jeg monterede den med vrangsiden udad, selv om det strider noget imod min natur. Og nu er jeg glad for i alle fik mig til at gøre det, for resultatet er netop den lidt rå, grove struktur, som giver en ellers elegant jakke noget mere "chebang", så tak skal i have!!

Flere billeder her på Ravelry

Glemte næsten (resten af) faktaboksen: strikket på pind 4,5 mm (strimlerne) og pind 5,0 mm. Jeg ved faktisk ikke hvor meget garn i nøgler jeg har brugt, men den vejer 416 gram.

Sommerferie i CH - del 2

Så kunne Fru Sløvesen få sig nølet sammen til at skrive lidt på bloggen igen, det er hårdt at komme i gang igen efter ferien, og så er skolen ikke startet op endnu.
Som nævnt i sidste ferieindlæg, så var vi i skønne Schweiz, og startede ferien op i det hyggeligste selskab.
Om mandagen fortsatte vi vores tur sydpå, til Camping Montegeneroso i Melano i Kanton Tessin.
Igennem Gotthard Tunnelen, heldigvis uden at stå i kø...
Vi fik bare en pind på allerførste parket, så skønt!
Bare se udsigten fra vores plads henover campingpladsen:
Og den anden vej, over Lugano søen:
På en af køreturerne hilste vi på en Funicolare, en meget brugt (turist)transportmiddel oppe ad bjergene, vi synes det var nogle fine køretøjer!