fredag den 17. april 2009

Færdig Saddle Tee

Bedre sent end aldrig, for jeg har været færdig med denne her sag i noget tid efterhånden, sidst i marts var det nok. Men så kom der noget påskeferie, en rundt fødselsdag i vennekredsen, manden som fyldte år og familiebesøg fra Norge. Phew, bare jeg tænker tilbage, så flyver dagene jo bare, men vi har nydt dem, allesammen!

Denne her Saddle Tee fra Wendy Bernards bog Custom Knits har så været undervejs lidt, men jeg har nydt at strikke den, fra første til sidste maske.

Nøj, hvor jeg kan se distræt ud på sådan et sent aften billede, men hvad, I får fat i det færdige projekt, ikke?
Mønster: Saddle Tee (også kaldt Saddle A-line, men jeg har nu strikket den uden den) fra bogen Custom Knits
Pind: 3,75 mm Knit Picks rundpind (hvad ellers?)
Garn:  Rowan RYC Cashsoft DK
Ændringer: Ja, absolut omkring indtagninger / udtagningnerne omkring livet, de sad totalt henne i skoven, og hvor man lige havde taget ind til taljen, så skulle der udtages omgående, der fortsatte jeg dog nogle centimeter, før jeg startede med dem. Længden, som sædvanlig. A-line delen så jeg bort fra, den vil få sådan en telt facon, som ikke gør noget godt for min krop.
Hot / Not: Absolut hot, meget brugt og kan bruges både med langærmet indunder og bare sådan

4 kommentarer:

Jette sagde ...

Flot flot bluse, og den klæder dig.

Gitte sagde ...

Hvor er den bare flot, Sidder super, og klæder dig rigtig godt.

Hun er ikke så tosset hende Wendy. Synes hendes opskrifter har en ret god pasform.

Tine sagde ...

Hvor er den flot.
Jeg kan godt lide den måde snoningerne er placeret.
Det giver en god facon.

Anja sagde ...

Hvor er det en flot bluse.
Den er bare rigtig god til dig.