lørdag den 25. juli 2009

Sommerferie - del IV

Efter en hjemtur med lidt rigelig af køer, altså ik' dem som si'r muh, er vi hjemme igen. Det kan ikke være lige godt hver gang, men så meget kø som denne her gang, har vi lige godt aldrig prøvet.


Men hvad, vores biltrætte kroppe gik en - meget sen - aftentur i haven, og til vores store fryd og forundring, har fuglene slet ikke været i vores kirsebærtræ i år. Gad vide hvorfor ikke, den plejer at være under stærk overvågning af fuglene i ugerne op til kirsebærrene modner, hvorefter træet bliver rippet for bær i løbet af nogle få dage. Så fluks blev der fundet sti og skåle frem, og der blev klatret i træet.


Høsten har været god, rigtig god!


Her er i hvert fald nogle kiloer, plus jordbær fra højbedet, mums!

Her hænger 1 styks ældste og 1 husbond oppe i kirsebærtræet, der blev fundet på mange krumspring for at få fat i de største og rødeste bær.

Sorteret og skyllet blev det hele, og nu har vi et par glas kirsebærmarmelade, nogle krukker kirsebær på rom (dét er lækkert) på lager, og også vores naboer er blevet forsynet.



For at kunne putte alle disse kirsebær på glas, skulle jeg jo have nogle sylteglas, og dem havde jeg kun 2 af. En tur til den lokale genbrugsbutik skulle der til, og dér, dér, fortsættelse følger....

4 kommentarer:

marianne sagde ...

Dejligt at kunne plukke i egen have. Og sikke aktive børn du har:))God weekend.

Nette sagde ...

Dejlig ferie, I har haft. Skønt med kirsebær, dem har vi desværre ikke i haven.

Jeg kom til at se, sikke mange ting, du egentligt fik fra hånden sidste år. ;-)

God weekend.

Anne-Mette sagde ...

Uhm, hvor det lyder lækkert med kirsebær. Jeg er ved at bearbejde gemalen til, at vi kan finde plads til et træ her i haven - kirsebær er skønt som marmelade, i lkager eller i rom, som du også har gjort.
God weekend og god fornøjelse med at lave kryddersalt.
Mange hilsner
Anne-Mette

Rie Nielsen sagde ...

kunne godt lige spise nogle kirsebær, mens jeg læser blogs. Gid det kirsebærtræ stod i min have:-)
Velkommen hjem.