søndag den 18. oktober 2009

Vilde Magnus aka De Vilde Svaner

Det passer bare sådan til Magnus, at strikke "De Vilde Svaner" fra AnnetteD's nye bog "Det er ganske vist", hvis ikke for dens smukke udseende, så bare pga navnet. Jeg er jo gået fluks i gang med at få omsat mit rov fra Fanø, om ikke andet så det ikke ser så grov ud med den beskeden tilføjelse til garnlageret. Og her beklager vi morgenhåret.

Her til morgen blev jeg så færdig med selve for- og bagstykket til De Vilde Svaner, og den er fin, MEN, lidt for kort efter min smag. Den er strikket i en størrelse 6 år, Magnus er kun lige fyldt 6. Nu vil jeg ikke råbe ulven kommer før den har fået sig en tur i vaskemaskinen, for det vil højst sandsynligt give den noget, men om det er nok tør jeg ikke sige. Og så er der ikke andet for end at pille op nedefra og lave en længere bort, for det er kun et par centimetre det handler om, ca 4 vil jeg tro. Men igen, først en vask, og så ser jeg.
Det har dog ikke forhindret Magnus i at rende rundt i trøjen som den er hele dagen, inkl. snor hvor maskerne til hals borten er sat over i.
Ærmerne har dog fået nogle ekstra omgange i netop manchetten, for vores unger er altså høje for alderen, og trøjen skulle jo gerne være i brug noget tid, altså.
Og så vokser man altså sådan ca. en halv meter når man taber sin første rokketand, for dét er bare for sejt! Den tabte bisse ér pakket i skoletasken således at alle næsten frivillig får lov at se vidunderet.
Og tænk, på denne efterårsferiens sidste dag, har vi siddet udenfor med en vand og brunkager (ja, jeg ved det er tidligt, men de duuuufter bare så godt), så dejligt og mildt er vejret her.
Rigtig god søndag til jer alle derude...

5 kommentarer:

Angelika sagde ...

Det ville virkelig vaere synd, hvis han ikke fik glaede af sweateren i laengere tid. Den er saa flot, og han er fin med morgenhaar :-)

Karen sagde ...

Både trøjen og din dreng er super fine - morgenhår and all :)

Fru Kahr sagde ...

Fin drenge striksag:-)
Min erfaring med Annette Danielsens skønne opskrifter til børn er netop at de er til den korte side.

Lykke sagde ...

Den ser ud til at blive rigtig fik - og skønt med unger der glædes over vores frembringelser :-)

Gittemay sagde ...

Hvor er den flot. Og det ville da være ærgerligt, hvis den biver for lille for tidligt...
Og nu hvor den første tand er væk, vokser han jo nok en del :-))))

KH Gittemay