onsdag den 9. december 2009

FO parade - take 1

Så er det på højeste tid til lidt opsamling af færdige projekter.

Den første er en vest, som jeg købte på Fanø festivallen, og derfor er døbt Fanø vest. Selve opskriften hedder nemlig noget så smukt som "ryg- og brystvarmervest", så der var plads til forbedringer, på navneområdet.

Lækkert, lækkert garn fra før omtalt "Garnrøv på Fanø", dog kan det bekymre lidt at den filter let nederst i armhulen, så der er jeg lidt spændt på hvordan den ser ud, efter jeg har haft den på mange gange, for dét indbyder den i særdeleshed til.

Nem at strikke, og så skal den altså have nogle hæklede omgange i både halsudskæringen og armhulerne, for ellers er garnet for blødt, og har vesten ingen facon overhovedet.
Faktaboks:
Mønster: Ryg- og brystvarmer vest aka Fanø vesten (Else Schjellerup)
Garn: Else's Alpaca, solgt på Fanø festivallen
Pind: 4,5 mm

Til en hel anden boldgade, er her julesokker, 3 af slagsen endda. Strikket i hvert sit garn, efter barnets eget valg, og tænk. Der ér plads til lidt hyggepakker, sådan her i december måneden. Dog kommer nisserne ikke hver dag længere, og det synes nissen her er noget mere afslappende :)
Før filtning så de sådan her ud:

Faktaboks:
Mønster: Drops juhulesok, findes på deres hjemmeside
Garn: grøn Drops Eskimo, pink Drops Highlander og rød Sandnes Alfa. Toppet alle 3 med Drops Puddel.
Pind: 9,0 mm til sokken, 7,0 mm til kanten, og det ér store pinde, ikke just min livret, men nu er de klaret.

Og, som "take 1" i titlen næsten afslører, er der søreme flere FO's på vej.

3 kommentarer:

Gittemay sagde ...

Sikke nogle fine ting, du har lavet Tineke :-).
De julesokker er vildt søde :-)

KH Gittemay

Helvigs strikkehjørne sagde ...

De der julesokker er da flotte. Jeg kan godt forstå vesten tit er i brug, det er det jo også lige vejr til.

schjerning sagde ...

Vesten ser dejlig varm ud :-)
Søde julesokker - fint med initialer og det hele.