søndag den 26. juli 2009

Genbrugsguf...

Altså, det var denne her tur til genbrugsbutikken, for at se om jeg ikke kunne få lidt syltekrukker. De var velforsynede, og jeg købte nok en 8 stykker for det nette sum af 90 kr, en tur i opvaskemaskinen og klar var de. Det her er kun en del af høsten, jeg havde aldrig syltet før, men det er bestemt ikke sidste gang, jeg ender da med at blive sådan helt huslig.


På vej ud af butikken igen, falder min blik lige over udstillingvinduet, som plejer at være prydet af ugens tilbud i kjoler eller små bisætterbord. Men i dag! Åndenød, sådan lige akut, kender du det? For i vinduet ståede de, side om side. Spinderokken OG kartemaskinen. De viftede og piftede efter mig, med hjem, dét skulle de.


Begge var påført de oprindelige brugsanvisninger, rokken er en Lukow Maitenbeth (når jeg nu ser på den, kan jeg se der er sat en Action Man på toppen af den?) som jeg ikke kan finde så meget om, men det er muligvis et tysk mærke.

Löuet'en er vel en kending. Begge dele er i meget flot stand, og nu mangler jeg kun 1 lille detalje: jeg skal lære at spinde, og jeg kan hilse og sige, jeg har spundet lidt, men det kan bare ikke vises frem på kanalen, det er SÅ overspundet og grimt. En naturtalent er jeg ikke, men øvelse gør mester som en klog kvinde sagde til mig, så jeg må holde ud!
Er der nogen som kender noget til en Lukow spinderok, f.eks. hvor den stammer fra osv, så hører jeg det frygtelig gerne.

lørdag den 25. juli 2009

Sommerferie - del IV

Efter en hjemtur med lidt rigelig af køer, altså ik' dem som si'r muh, er vi hjemme igen. Det kan ikke være lige godt hver gang, men så meget kø som denne her gang, har vi lige godt aldrig prøvet.


Men hvad, vores biltrætte kroppe gik en - meget sen - aftentur i haven, og til vores store fryd og forundring, har fuglene slet ikke været i vores kirsebærtræ i år. Gad vide hvorfor ikke, den plejer at være under stærk overvågning af fuglene i ugerne op til kirsebærrene modner, hvorefter træet bliver rippet for bær i løbet af nogle få dage. Så fluks blev der fundet sti og skåle frem, og der blev klatret i træet.


Høsten har været god, rigtig god!


Her er i hvert fald nogle kiloer, plus jordbær fra højbedet, mums!

Her hænger 1 styks ældste og 1 husbond oppe i kirsebærtræet, der blev fundet på mange krumspring for at få fat i de største og rødeste bær.

Sorteret og skyllet blev det hele, og nu har vi et par glas kirsebærmarmelade, nogle krukker kirsebær på rom (dét er lækkert) på lager, og også vores naboer er blevet forsynet.



For at kunne putte alle disse kirsebær på glas, skulle jeg jo have nogle sylteglas, og dem havde jeg kun 2 af. En tur til den lokale genbrugsbutik skulle der til, og dér, dér, fortsættelse følger....

fredag den 24. juli 2009

Sommerferie - del III

Vi skulle noget andet, vi 5, vi var ikke ladet op, vi trængte til noget godt, méd garanti! Så vi skrev til Toni, om han da ikke havde noget last-minute, og dét havde han. Vi har været der før, og både campingpladsen, søen, atmosfæren er helt, helt i top.
Så op til Camping Seeblick turen gik, nøj hvor vi glædede os.

Altså, bilen var kun "lidt" pakket, ik'?


Billeder taler næsten for sig selv, her kunne vi trække vejret, nyde roen og lade helt op.
Skønt, siger jeg bare...

Disse 2 billeder er taget fra selve campingpladsen, sikke en udsigt.



Som noget nyt udsteder de i området gratis kort til nogle af Skihejsene, så nogle af dagene blev brugt på at komme op, heeelt op!




Det var nogle billedtunge indlæg, og vi er kommet hjem igen, efter en alt-i-alt superskøn ferie! Og da vi ståede i indkørslen, så fik vores campingvogn lige en lille godmodig klap :)

torsdag den 23. juli 2009

Sommerferie - del II

Det skal lige siges, vi ér kommet hjem fra ferien, dette er blot en rapportering fra de sidste 2,5 uge. Næste dagen fortsætte turen så til Adriaterhavet, Lido'en og vores camping.
For at sammenfatte det, så si'r vi som familie, dét har vi set nu. Bare FOR turistisk. Mobilhomes' lå for tætte, stranden var for fyldt, strandsælgerne (madame, preis preis!) var belastende.
Det kan ses på alle disse campingpladser, som ligger som perler på en snor, at det er en populær destination og mobilhomes er også meget brugt, men det er bare ikke os, har vi lært.

Vi saaavnede vores campingvogn, og den fleksibilitet som følger med den, friheden til at komme og rejse igen, når man får lyst. Altså, det kan lyde negativt, men vi har da hygget os! Og havet var dejligt, ungerne nød at grave, de første par dage, og nød at vi bare havde tid til at være, slappe af, læse og spille spil.

Absolut højdepunkt på denne del af ferien var dog Venedig. Som vi havde snakket om vi ville besøge. Vi kørte om morgenen bilen til Punta Sabbioni, som ligger på Lido's spids. Herfra er der en lille halv times sejlads til selve Venedig. Og man bliver ikke snydt, det er en smuk by, en lidt surrealistisk samfund er det også, men det lykkes os alligevel at forvilde os ind i små gyder, uden turister, en bittesmå café som lavede den bedste cappuccino vi har smagt længe, og endda til en normal pris. Ser man ellers rundt ved boder og hovedstræderne igennem Venedig er alt præget af omsætning.


På San Marco pladsen fodrede vi duer med medbragt brød, dét var noget ungerne kunne lide!

Og der var heldigvis ikke så mange mennesker som vi havde frygtet så der var god plads til at se os omkring.

Bagefter videre til Sukkenes Bro, som er meget smukt at se på udefra.


Midtersektionen står dermed i stor kontrast, for der nogle dyre butikker i, men på den anden side ser træværket sådan her ud, en skam enlig.


Vi rejste med "det offentlige", som absolut kan anbefales! Vi kom af sted for 90 euro per familie. Det lyder dyrt, men det er ca. det 1 gondoltur koster (Venedig ér dyrt!), og for de penge fik vi en 12 timers "bus"kort til hele lagunen, ikke kun Venedig. Vi sejlede derfor også rundt i Venedig, dels for at se mest muligt, og dels for at skåne Magnus' bentøj, han er med hans 22 kilo altså ved at være lidt tungt at bære på.


Og derefter var vi både på øerne Lido, Treporti og Burano, og først efter godt 10 timer var vi i land igen i Punta Sabbioni, så vore 12 timers kort blev udnyttet godt, og nøj, hvor var ví trætte!

Den lokale tankstation på Burano.
Lidt stemningsbilleder fra campingen, og dens pool.



Herfra skulle turen enlig have været hjemad, men vi voksne var bare ikke mætte, josken til stranden og poolen, selv ungerne var trætte af det, så vi ville noget godt, gerne méd garanti! Og så kommer vi jo lige igennem Østrig på vejen hjem. Turen deroppe viste sig at være et godt tidspunkt for hele bagsædet at få ladet op, til næste afsnit af ferien.

Fortsættelse følger.....

onsdag den 22. juli 2009

Sommerferie

Så startede sommerferien, en tirsdagmorgen meeeget tidligt smuttede vi over grænsen, og gennemkørte Tyskland for at lande i Salzburg til en overnatning.
Det er en slags forsøgsferie, for vi rejser altid med vores egen campingvogn, og før den tid i telt. Nogle venner har dog lokket os med på en ferie i mobilhome i Italien, ved Adriaterhavskysten. Det skal prøves.

Vi har hjemmefra booket en overnatning igennem booking.com, for det viser sig ikke at være så nem endda at blive huset som familie på 5. Vi får dog hele kælderetagen på denne smukke Gasthaus, og det viser sig at ligge helt perfekt til at besøge den gamle bydel af Salzburg, hvor vi går en lang tur og indtager vores aftensmad.

Udsigten fra vores kældervinduer er altså hellere ikke helt værst....


Selv den gamle bydel er smukt, vi finder Mozart's fødehus, og så hænger der ellers maaasser af skilte på mange af bygninger hvor også hans søster, moster osv osv osv har boet. Mange af bygningerne er desværre lidt svære at få øje på, da de er blokkeret af store turistboder. Som bl.a. lokker med materialer fra The Sound of Music filmen (my goodness), kobjælder og broderede bordløbere. SÅ turistisk, så ærgerligt, men prøvede man at se forbi alle disse boder, så var det en yderst charmerende by, bestemt.

tirsdag den 21. juli 2009

Ishbel

Først og fremmest, tak for alle kommentarer på min sidste 2 indlæg. Disse indlæg var forprogrammeret, da vi har været på dejlig, dejlig sommerferie. Og har nu en godt brugt en af slagsen til salg, meget billigt.

Lige inden ferien blev jeg færdig med Ishbel, fra Ysolda Teague, en lækker halsklud. Garnet er en superlækker kvalitet som bare har ventet på det rigtige opskrift, det var en fødselsdagsgave fra sidste år fra Dorthe.
Garnet er det blødeste af det blødeste, og dermed utrolig lækkert af have direkte på huden, så den glæder jeg mig til at bruge som pynt på bluser m.m.
Nina agerer model her, og var ellers lige travlt optaget af at plukke årets første jordbær.

Disse billeder er taget lige dagen før ferieafrejsen, gad vid hvor hun sneg sig henne med sjalet? Dén må jeg lige se at generobre!

Pinde: Knit Picks 3,0 mm
Garn: Cashmere / Silke 200, brugte stort set hele bundtet
Ændringer: ingen

lørdag den 11. juli 2009

Zzzzoookker

Denne her unge mand har lige for nyligt fjernet 51 gram skruer. Selve narkosen og operationen og den måde kirurger kommunikerer på, don't even ask, men nu går det godt igen. Først sidste lørdag kom de sidste bandager af, og det ser godt ud, heldigvis!

Og han havde i flere omgange snakket om denne her garnnøgle, og ville SÅ gerne have sokker! Og det ér nu engang ikke favoritdisciplinen, men så efterlyste jeg en god opskrift på webstrik, og der kom da en hel del forslag, men Merete's tip, dén var super. Det var et link til Schoeller + Stahl's hjemmeside, og ved hjælp af den, kunne jeg bare lige dalre sådan et par sokker af på 2 dage, som om jeg er så'n helt sokkerutineret, ha!
Og han er bare SÅ glad for den, så er der noget ved det, ikke?


Faktaboks:
Mønster: se link overfor
Pinde: 2,5 mm korte KnitPicks i træ, de er go'
Garn: noget Kaffe Fassett farvemix, brugte alle 50 gram

fredag den 3. juli 2009

Coral

Så er denne her top blevet passende mishandlet, efter strik vel at mærke, så nu er jeg tilfreds.

Nå, det var vel at starte indlægget baglæns. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, og faktaboksen ligeså.


Faktaboks: Coral fra Helga Isager (Amimono)
Garn: borten er strikket i 2 farver Cotton Viscose og selve bullen i Muskat
Pind: 3 til borten foroven, og resten på 3,75 mm
Ændringer: jeps, jeg brød mig ikke om det flagreværk forneden, så der strikkede jeg en bort i samme materiale som borten foroven.
Og den største ændring kom da jeg var helt færdig med den og jeg fik den på, jeg lignede jo en højgravid, eller noget, men godt så det ikke ud. Så indunder symaskinen med den, og fra hver side blev der fjernet 8 cm, så i alt forsvandt hele 16 cm i bredden (!)