mandag den 31. august 2009

Bella, bella Donna

Er I klar til at finde hæklenålen frem?? For denne her sag er bare SÅ fin! Både at hækle, men så sandelig også i brug. Fint at smække over en top, t-shirt eller bluse, nu når den mest lækre varme er ud af luften.

Mønsteret er Bella Donna, lavet af Laila. Du kan finde mønsteret på hendes blog i 2 størrelser, find noget passende garn og en nål frem og sæt i gang!

Jeg har her lige nogle få "undervejs" billeder med. Vesten er hæklet oppefra og ned, og lige her, under armene, kan man lige prøve den på, og evt. lave armhulerne mindre / større, inden turboen sættes på nålen for at hækle videre.

Man slutter af med at hækle forkanter på, derfor ser det her ud til at den er for lille :)


Disse fine knapper fik jeg af Laila, sidste gang hun var her. Bare så fine, og selv om de faktisk er ret tunge, så får det ikke vesten til at pose eller noget. Super.
Resultatet er en lækker vest, som bare sidder godt, kort og godt. Nu iler vi til en faktaboks.

Garn: 100 % Geilsk uld
Nål: 3,5 mm

PS: Er du ikke startet endnu?? Du kan ikke leve uden, altså....

Goin' to the beach

Nu ér det altså tid til lidt strik her, og godt at jeg havde nået at lagre nogle billeder på picasaweb, for kablet er fortsat pist væk.
I ferien strikkede jeg først denne her Venice beach (nu når den blev strikket så tæt på Venedig), med tæerne i strandsandet og 2 bundter bomull-lin rullende rundt i det dejlige sand.
Herlig taske som poser tilpas meget ud, uden at blive ustyrlig slasket.
Også go' til at fragte Theo & Thea


Taskens bundstrimmel strikkes først, og så samles der masker op hele vejen rundt, simpel, men fint til bilstrik / strandstrik, og så havde jeg faktisk fart på de første dage på stranden, vi skulle jo bruge den!

Faktaboks: Medano Beach
Pinde: 4,5 mm bambusrundpind
Garn: bomull-lin fra Garnstudio fra "lageret", 350 gram
Hot/not: hot, og det passede til temperaturen dernede :), men god dét var den, og ligger nu sammen med badehåndklædene, klar til næste tur

tirsdag den 25. august 2009

Whoouaaaa

Så, der blev I forskrækkede hva'??

Hold da op, en hel måned siden jeg bloggede sidst. Aaaltså, og det er ikke fordi der ikke sker noget, eller fordi jeg ikke strikker, johow da!

Jeg har ledt og ledt efter min kamerakabel, så jeg kan uploade nogle billeder til min blog. For jeg skal jo både prale af:

1) At min mindste søn er startet i børnehaveklasse, og det er på alle måder STORT
2) Jeg har strikket 1 top i Alpaca, som kraaaadser, så det er en ugh for at tale på Ravelry'sk
3) Vi har haft tømrerfolk til at løbe rundt i huset, og har fået nye vinduer i hele hytten, og det er nærmest som at få nyt hus
4) En lækker weekendtur til Silkeborg området med Fanø planlægningstræf med nogle hyggelige damer, og hvor der absolut manglede 2
5) Jeg strikker endnu, og har for mange ting på pindene lige nu (fyyyyy)

Fortsættelse følger, når kabelet dukker op, mon ik' det bliver i år??