mandag den 19. oktober 2009

Orange


Jeg er blevet opfordret af Tina til at være med til farveladeleg, og nøj, det har været skæg! Men søreme ikke så nemt som jeg i første omgang troede, for "sådan en hollænder som mig, har da garanteret en masse orange", tænkte jeg, men niks, det var ikke så ligetil. Nu er det dog lykkedes mig at finde 7.

Første er de 2 yngste i gang med årets lygtemænd, som skulle blive en blanding mellem en uhyggelig én og én som skulle se søøøød ud, den opgave pudsede jeg farmand på, god fornøjelse :)
Og jeps, jeg har garn ved siden af kogepladen, og hvad så?
Yngste's skraldebil, meget orange, men ikke god til at hjælpe ham med at holde orden, ikke nikke nej.
Aaah, mais oui, kræs! Altså, det er første gang jeg skifter bekendtskab med Wollmeise garn. Som er - tror jeg og håber jeg - kendt for sine indfarvninger, og ikke nødvendigvis pga selve garnkvaliteten, for den er hmm tja (den kvalitet kender I, ikke?) Men farverne på denne her er bare lækker lækker, og nøglen skal nok forvandles til en lekker halsklud.
De sidste morgenfruer, plukket i går, De har fået nattefrost, men stadigvæk er bedet ret så fyldt med blomster, så vi plukker mens de endnu er der. Forresten var vejret så dejligt i går, at vi sad i de stole man lige kan skimte ud af vinduet, herligt, og det i oktober.
I lørdags lavede vi bål, med snobrødsdej nok til 5 familier, det smagte rigtig godt. Det syntes hunden nu også, der falder jo lidt fra, så'n udenfor. Vi har stornydt vejret her i efterårsferien, skønt altså! Røde kinder og hørmende tøj, men smadderhyggeligt.
Min yndlingsbluse, har haft den i godt 6 år, men den sidder ski'godt, og holder sig super.
Ældstesønnens fodboldbluse, som er unik af flere grunde. Den er fra det hollandske nationalhold i fodbold, feeeedest. Sønnen har købt den for 3 år siden i Italien, og har brugt den lige siden (selv om han nok er vokset 20 cm eller mere siden da, så man kan regne ud den var noget for stor, da han købte den). Og så er den ikke i stykker, mystisk, hvis du spørger mig, for båret af en "lille" dreng på 10 år til nu en forvokset teenager på 13 og så uden skræmmer, jeg fatter det ikke, men sjovt er det. Og den er ikke for lille endnu.
Så, det var mit bud på 7 ting i mit hjem i orange. Og nu vil jeg gerne give stafetten videre til Laila, Dorthe og Trine. Og, for at glæde Laila (og de andre 2 piger var vidner), så var hun SÅ glad for tisgule farver på Fanø (har billedbevis, hvis det bliver nødvendigt), at det må være på sin plads at få jer 3 til at finde 7 gule ting i eller rundt om jeres hjem. Rigtig god fornøjelse :) :)

søndag den 18. oktober 2009

Vilde Magnus aka De Vilde Svaner

Det passer bare sådan til Magnus, at strikke "De Vilde Svaner" fra AnnetteD's nye bog "Det er ganske vist", hvis ikke for dens smukke udseende, så bare pga navnet. Jeg er jo gået fluks i gang med at få omsat mit rov fra Fanø, om ikke andet så det ikke ser så grov ud med den beskeden tilføjelse til garnlageret. Og her beklager vi morgenhåret.

Her til morgen blev jeg så færdig med selve for- og bagstykket til De Vilde Svaner, og den er fin, MEN, lidt for kort efter min smag. Den er strikket i en størrelse 6 år, Magnus er kun lige fyldt 6. Nu vil jeg ikke råbe ulven kommer før den har fået sig en tur i vaskemaskinen, for det vil højst sandsynligt give den noget, men om det er nok tør jeg ikke sige. Og så er der ikke andet for end at pille op nedefra og lave en længere bort, for det er kun et par centimetre det handler om, ca 4 vil jeg tro. Men igen, først en vask, og så ser jeg.
Det har dog ikke forhindret Magnus i at rende rundt i trøjen som den er hele dagen, inkl. snor hvor maskerne til hals borten er sat over i.
Ærmerne har dog fået nogle ekstra omgange i netop manchetten, for vores unger er altså høje for alderen, og trøjen skulle jo gerne være i brug noget tid, altså.
Og så vokser man altså sådan ca. en halv meter når man taber sin første rokketand, for dét er bare for sejt! Den tabte bisse ér pakket i skoletasken således at alle næsten frivillig får lov at se vidunderet.
Og tænk, på denne efterårsferiens sidste dag, har vi siddet udenfor med en vand og brunkager (ja, jeg ved det er tidligt, men de duuuufter bare så godt), så dejligt og mildt er vejret her.
Rigtig god søndag til jer alle derude...

mandag den 12. oktober 2009

Fanø - del 3


Rovet var enlig ganske beskedent, og dog :) høøm

Total lækker er den nye uld / bomuld kvalitet af Bente Geil, med en diskret glans og lækre farver må det blive et hit!!

Derfor kunne jeg hellere ikke stå for hverken Spidskompetence, i kategorien "absolut må ha", den kom med hjem i denne grå farve
Og til min Nina en Sidelæns, som er bare så sød, og i denne kvalitet ka' det altså ikke gå galt. Egner sig med garanti også smaddergodt til babystrik. Den valgte jeg i den lyseblå farve, og heldigvis synes Nina at den farve bare er SÅ smuk, det kan ik' blive bedre, vel?

Jeg vidste på forhånd godt at jeg gerne ville købe Anette Danielsen's bog "Det er ganske vist", baseret på H.C. Andersens eventyrer. Den er herlig fra start til slut, og især sidste opskriften tager kegler, men den synes jeg ikke jeg vil afsløre her for dem som ikke har købt bogen endnu.

Den købte jeg i Kunstladen, hvor Anette også udstillede mange af hendes modeller. Jeg faldt pladask for "De vilde svaner" som jeg vil strikke til Magnus. Den skal strikkes i 2 tr Alpaca 2, hvor jeg købte Alpaca 2 i en farve, og den anden tråd bliver noget af den gode af Marianne'ssupersoft, som jeg har en "bette" spole af.

Kunstladen var en lækker, lækker butik. Vi var der 2 gange, begge gange med gode grunde (ellers skulle vi nok havde fundet på nogen). Det eneste som irriterede mig var, at der manglede priser på en del varer, og jeg giiiiider ikke spørge hver gang, så der slap jeg billigere end jeg ellers ville have gjort.




I Forsamlingshuset i Sønderho, købte jeg en ryg- og bryst varmer vest (håber da også den kommer til at varme skuldrene, så'n set) af Else Schjellerup. Garnet er, hvis jeg husker ret, noget Alpaca værk, men meeeeget blødt.. Det skal vaskes inden strik, bundtet blev 3 x så stor efter det, så nu er det klar til at blive strikket. Så der hæng mine 3 strenge og blafrede i den Fanø'ske vind, som faktisk var meget mild, hele søndagen.



Af Laila fik jeg disse 2 lækre nøgler Zauberball, hvoraf jeg allerede ved jeg vil strikke en af disse sjaler fra Westknits, en gut som har lavet en masse fine sjaler, bare se på Ravelry.
Jeg købte også en pung hos Tanterne, de er søreme hyggelige, de tanter altså.

Så, summa summarum, jeg er bare SÅ klar igen til om 2 år!! Meget gerne i selvsamme überhyggelige selskab, tak.

Stort tak til Laila, Dorthe, Ida, Susanne, Bente og Maiken!

søndag den 11. oktober 2009

Fanø - del 2

Det var ufatteligt så tidligt vi blev "jaget op" af sengen af Ida's vækur, men når de diverse workshops starter 8.30 om morgenen, så har vi jo bare at være friske, ikke, og en morgen fik jeg endda kaffe på sengen, jo jo!

Lørdag var vi nogle til workshop hos Vivian Høxbro. Og hún forstår det der med farver, og indrømmer også gerne at hun elsker farver, og sagde også selv, at enten kan man lide hendes modeller & farvesammensætninger, eller man kan ej.
Jeg hører til sidste kategori, men jeg kom nu for at lære mere om farvesammensætninger, og at få rykket min grænse for farver, og det er da også lykkedes, jeg har i hvert fald fået øjnene op for lidt andre farver, og hvordan de kan sættes sammen. Det var en underholdende og hyggelig dag, inde hos Vivian.

Vi havde ikke været "til bords" længe før det flød med garn overalt.

Vi fik materialer med hjem til et farvehjul, så den skyndte jeg mig at strikke inden alle disse små dunter bliver væk i noget af børnenes leg.


Vivian fortalte om at hun laver rigtig mange strikkeprøver selv, hun havde også "lidt" med

Søndag var vi af sted til Else Schjellerup, en formiddag kun, hvor vi valgte at gå lidt før, for at komme til forsamlingshuset (igen) og ose lidt.
Kurset blev holdt et smukt sted.

lørdag den 10. oktober 2009

Fanø - del 1


Det var skøøøønt på Fanø, lad mig lige slå det fast med det samme. Kun en god halv time fra mit hjem, men til min skam skal jeg sige, jeg havde aldrig været der før. Hyggelig og smuk ø, med Sønderho som absolut smukkeste sted, heldigvis boede vi også netop der, det ku' ikke være bedre!

Fredag til middag kom Dorthe & Laila og hentede mig, sikke fornem, tingene blev læsset i bilen (der var liiiige plads) og vi kom efter en bid brød hurtig af sted. Og godt at vi gjorde det, for senere på dagen var der nogle frygtelige ventetider for andre, men vi ventede kun en god halv
time, som ellers blev brugt godt på at hilse på strikkere - selvfølgelig :)
En smuk udsigt, lidt "barsk" kystlinie, hvis man kan sige det, men smuk.

torsdag den 8. oktober 2009

Bagtanke...

... har nu været færdig lææænge, og har hængt på mig meget lige siden! Nogle har genkendt mig på Ravelry, faktisk helt skæg. Jeg har fået mail fra flere i Tyskland, som har set mig på Fanø. Hvor jeg jo også har været med, nøj, jeg er så bagud med bloggeriet.

Bagtanke, som denne fantastiske model hedder, er en af de nyheder hos Bente
Opbygningen er skæg, først strikker man ærmerne fra håndled til håndled, og så samles der masker op til "resten". Til sidst har man godt nok mange masker på pinden, men så lige pludselig, så hopper den af selvsamme pind, og så er den også helt færdig, uden montering, skønt. Jeg har kun haft 1 problem med den, den faldt let af min ikke tilstedeværende skuldre, men en hæklet kant over ryggen har afhjulpet det.

Faktaboks:
Mønster: Bagtanke fra Bente Geil
Pind: 3,5 mm
Garn: Geilsk 100% uld (hvad ellers)

Coming up: og så mangler jeg stadigvæk at skrive om Fanø, OG "byttet" derfra. Bl.a. den überlækre uld / bomuld-kvalitet som er nyt hos Bente

lørdag den 3. oktober 2009

Something fishy...

...around here. Endelig har jeg nølet mig sammen til at tage billeder af Fiskehatten, som har været færdig en god uges tid.

Da Magnus så opskriften og dens billeder, kom der julelys i øjnene på ham, denne skulle jeg lave, med det samme! Nu har jeg så fået øjne syet på og den er klar til brug.

Lækker gut med lækker hat, og knap så lækker vasket mund, det nåes vel, aaak, det er lørdag.
Faktaboks:
Mønster: Fish Hat [Dead or Alive] fra Knitty
Pinde: 4,5 mm
Garn: både noget Drops Fabel, Isager Alpaca 2 (den hvide) og Lang Yarns merino (som jeg også strikkede Rune af til Magnus)
Øjnene er lavet af hvidt filt, som er syet på, og efterfølgende har jeg syet nogle øjne i med sort.
Hot / not: Magnus synes den er hylleskæg, og meget blød, mission accomplished

Coming up: Fanø! Dejlig, hyggelig og for kort tid vi havde derover. Jeg har jo nogle billeder af Fanø, nogle sådan lidt høneagtigt, andre sådan lidt t..gule, ved ikke om jeg tør smide dem i æteren. Sådan noget har det med at komme grueligt igen.
Og, så har jeg også købt lidt guf på Fanø.