torsdag den 12. november 2009

Det er da helt vildt!

For trøjen "De Vilde Svaner" er færdig. Det var sådan en af de projekter, hvor man kan blive helt ærgerligt over at lukke sidste maske af. For den har været en sand fornøjelse at strikke, fra start til slut.

En superlækker kombination af Marianne Svit's Supersoft (har I forresten set silke-ulden på hendes hylder? Den ser bare mums ud!) og Isager Alpaca 2 som jeg købte samtidig med bogen, altså fra Fanø rovet.





Garnmængden slået til, til trods for at jeg kom til at se, mens jeg var godt på vej bullen, at trøjen blev noget kort i det. Og nej, det er ikke kun fordi mine børn er speciel høje, hendes størrelser ér altså til den korte side. Jeg endte med at strikke en str. 6 år med en længde på en str. 8 år til Magnus, som lige er fyldt 6. Først senere kom jeg også i tanke om at jeg gjorde samme nummer dengang jeg strikkede Kiwi trøjen, tilbage i 2007, hvor jeg forlængede str. 4 til 6 år, til min dreng på dengang 3 år.

Nå, skal vi ik' bare lige nuppe en faktaboks?

Faktaboks:
Mønster: De Vilde Svaner (aka Vilde Magnus) fra bogen "Det er ganske vist..." fra Annette Danielsen
Garn: 140 gr Supersoft og 140 grIsager Alpaca 2
Pind: 4,0 & 4,5 mm KnitPicks
Hot / not: absolut hot, der skal dog lige en langærmet ind under, ellers kradser den i følge Magnus (det må være Alpaca'en)

Coming up: fra førnævnte Fanø rov er søreme et styks færdig strik mere at prale af, der mangler blot lige nogle billeder.