lørdag den 27. marts 2010

Messebesøg og Ribe


Sidste uge gik turen til Middelfart, hvor håndarbejdsmessen var flyttet til denne her gang. Hallerne gør sig da noget bedre end i Vissenbjerg, så jeg håber det fortsætter i Middelfart, også næste år.

Jeg havde i forvejen intet plan om noget jeg skulle købe. Selvfølgelig en tur til Geilsk, og der var det nye 3-trådede bomuld / uld kommet i kurvene, bare GUF siger jeg. Og farverne er bare så flotte.
Denne her havde jeg kun set et billede af på Karen Noe's hjemmeside, nok lokket derinde af en hvis Strikkefe, og så hang modellen bare lige der, i frit dressur på en gine. Frækt! Siger jeg bare... Men med hjem, dét kom den altså. Garnet har den smukkeste, klare turkisblå farve, og det ene bundt er helt fedtet af gramseri, uforskammet, men jeg glæder mig bare til at komme i gang. Dog, har jeg aftalt med mig selv, at først skal Isdronning boleroen være helt færdigt, ellers bliver den ikke færdig.

I dag skulle manden så lige en tur til Ribe, og jeg havde set på messen at hun i denne weekend har 40 års jubilæum, med 40 % rabat. Nu mangler jeg jo ligesom ikke noget, men med i bilen kom jeg, og hov, der kom lige noget mere hør fra Karen Noe med, som bare passer helt perfekt til de ny indkøbte sommersko. Ellers synes jeg det var totalt uoverskueligt i butikken, men det skyldtes formentlig (og forhåbentlig) jubilæet.

Der strikkes...

... til den store guldmedalje. Lige nu er det Nina's bolero som jeg ret trofast strikker på. Det er Isdronningen - bolero fra Annette Danielsen's bog "Det er ganske vist" og er 3. model jeg strikker fra den bog. Og jeg er ikke færdig med den endnu da, der er bare så mange, fine modeller i den!

Jeg strikker den i originalgarnet, Isager Højlandsgarn og Viscolin. De er lækre for sig, men jeg synes det er en underlig kombination af garner. Resultatet bliver dog dejligt, og mon ikke også en vask vil få det stive viscolin og det bløde højlandsgarn til at "flyde" mere sammen? Det håber jeg på.

De sidste 3 uger har jeg haft denne bog på sengebordet, og den er rigtig spændende læsning. For dem som vil udfordre sig selv med lidt sjovt patentstrik i flere farver kan den varmt anbefales, da hun nøje gennemgår de brugte teknikker. Og så er der selvfølgelig opskrifter. Det er (og her må jeg altså prale) import-hollandske Nancy Marchant, så det gør det endnu mere sjovt at læse om teknikkerne, som hun har dygtig gjort sig i, i det Hollandske.

Og, som I nok har vænnet jer til, når jeg nu engang har fundet vej til bloggen, så slipper I ikke med kun 1 indlæg. Så coming up: ny indkøb

søndag den 7. marts 2010

Paper Dolls...

... er bare sådan et hit! Det er måske det nyt jeg skulle slutte dette indlæg af med, men jeg bliver nød til at starte med lovprisningen, simpelthen!!

Det er et dejligt mønster at strikke, men det er ikke det som gør denne tunika (som jeg forlængede den til) til et superhit. Det er garnet! Det er Bente's bomuld / uld blanding er noget af det lækreste jeg har fået lov at sætte pindene i længe, ganske afgjort.

Nu er det netop i denne her tykkelse at garnet udgår (der er forrygende tilbud på det lige nu, så skynd dig at snuppe noget af det, inden jeg har været der, ha!).
MEN!! Garnet kommer igen i en ny 3-trådet udgave, som svarer til den samme tykkelse som det go' gamle geilske uld.

Garnet er en überlækker blanding af bomuld og uld. Jeg ved godt jeg har himlet op om det før, men nu har de diverse ting været vaske nogle gange, og det holder bare. Er også god til selv den mest sarte hud, og luner alligevel.

Selve opskriften var med I-cord opslåning, og det gi'r grå hår, det tager altså bare for lang tid, men resultaten er da fin.




Faktaboks: Paper Dolls (ravelRY link)
Pind: 3,5 mm KnitPicks, som jeg brugte til det hele, indtil man samler til bærestykket, der gik jeg ned på 3,0 mm.
Garn: okay, jeg stopper nu :)
Hot: YES!!! Vi skal ha' meget mere i dette garn, t-shirts, sommertoppe til fruen her også og og og og...

PS: Lige et spørgsmål til dem som har geografiske evner i det sjællandske: hvis vi nu vil 3 - 4 dage til Sjælland i påskeferien, og gerne vil være i nærheden af København City, hvor booker vi så et sommerhus?? Gode ideer anyone?? Evt. via mail på btlund @ privat.dk