torsdag den 29. december 2011

Lige lidt småting...

... følger nu. Til ungerne. Fordi de vil gå med det. Og dét er bare dejligt! Nydes så længe det varer, tænker jeg så.

Norwegian star earflap hat, strikket i voksen størrelse til Magnus manden, på 4 mm og Cascade 220 uld. Strikket på en dejlig familie efterårsferie tur til Holland for øvrigt. Feltet i vaskemaskinen så den er bare vindtæt, og lækker, mindste manden er glad for den.


Snelle Annabelle (hurtige Annabelle) hedder halskluden til Nina, i stor blademotiv. 4 tråde Cashmere 6/2 fra Garnudsalg.dk og pind 7. Strikket på og undret over af andre på Fanø, men jeg er glad for resultatet, og ikke mindst Nina. Hun bruger den meget, og det er vel målestok nok.

Håndtak er vanterne jeg strikkede til Nina. Strikket på p 3,5 og 4,5 mm. Garnet er Istex Lett Lopi, købt hos Modestoffer i Vejen, som nu desværre lukker. Vanterne har været i brug siden de blev færdige i midt september, og bliver kun bedre og bedre ved brug.

For at få en børnestørrelse ud af mønsteret undlod jeg nogle af mønsterrækkene i chartet og tilsvarende i tommeltotten, for at det fortsat passede. Indtagningerne blev også tilpassede.


3 kommentarer:

Kirsten Amstrup sagde ...

Det er nogen meget fine "små" ting, som jeg sagtens forstår ungerne gerne vil gå med.
Det er også nogle fine billeder.

Uldbegavet sagde ...

Dejlige småting i skønne farver du har lavet. Skønne unger iøvrigt.

GrenDesign sagde ...

Og så længe de vil det skal de skam også have - de skønne unger!