lørdag den 26. marts 2011

Mezze i morgen!!!

Nu er det i morgen, i morgen, og nøj, hvor jeg glæder mig!

Der skal krammes veninder, hygges igennem i det Geilske Univers, I har vel set det lækre nye Geilsk Tweed af Bente's? Og jeg skal se hvad der ellers er af fristelser på messen.
I morgen, i morgen, i morgen.

Om jeg så forstår hvorfor der er lukket for online salg af billet, nu hvor man netop skal bruge en, er mig en gåde. Logisk er det i allefald ikke.


torsdag den 3. marts 2011

Fanø Strikkefestival 2011

Jubii, så er der reserveret workshop & festaften på skønne Fanø.

Jeg skal til Patentstrik kurset hos Bente fra Geilsk og så snupper vi i flok festaftenen i Fanø Hallerne. Ikke flere workshops til mig, jeg glæder mig bare SÅ meget til at hygge med hele den herlige flok af kvinder, som jeg også var så heldig at følges med for 2 år siden.

Ida har booket en superduper sommerhus, med masser af god (strikke)plads, og mon ik' jeg kan klemme en lille løbetur ind igen også?

Sjovt, jeg læser lige hvad jeg skrev der, i oktober 2009 som sidste bemærkning til festivallen:
"Så, summa summarum, jeg er bare SÅ klar igen til om 2 år!! Meget gerne i selvsamme überhyggelige selskab, tak.
Stort tak til Laila, Dorthe, Ida, Susanne, Bente og Maiken!"

Og, søreme om det ikke lykkes igen, i netop samme gode selskab, ja men for søren, er der noget at sige til, at jeg glæder mig som et barn til juleaften???