torsdag den 29. december 2011

Lige lidt småting...

... følger nu. Til ungerne. Fordi de vil gå med det. Og dét er bare dejligt! Nydes så længe det varer, tænker jeg så.

Norwegian star earflap hat, strikket i voksen størrelse til Magnus manden, på 4 mm og Cascade 220 uld. Strikket på en dejlig familie efterårsferie tur til Holland for øvrigt. Feltet i vaskemaskinen så den er bare vindtæt, og lækker, mindste manden er glad for den.


Snelle Annabelle (hurtige Annabelle) hedder halskluden til Nina, i stor blademotiv. 4 tråde Cashmere 6/2 fra Garnudsalg.dk og pind 7. Strikket på og undret over af andre på Fanø, men jeg er glad for resultatet, og ikke mindst Nina. Hun bruger den meget, og det er vel målestok nok.

Håndtak er vanterne jeg strikkede til Nina. Strikket på p 3,5 og 4,5 mm. Garnet er Istex Lett Lopi, købt hos Modestoffer i Vejen, som nu desværre lukker. Vanterne har været i brug siden de blev færdige i midt september, og bliver kun bedre og bedre ved brug.

For at få en børnestørrelse ud af mønsteret undlod jeg nogle af mønsterrækkene i chartet og tilsvarende i tommeltotten, for at det fortsat passede. Indtagningerne blev også tilpassede.


Fiona's Frakke...

...glædede jeg mig sådan til at eje, har også strikket den, pligtmæssig brugt den, men superglad for den, nej, der må jeg ærlig sige, jeg er lidt skuffet. Modellen er lidt mutteragtigt, og så kom jeg også til at fortsætte med patentmasken hele vejen op (egen skyld så måske), og den fald som den har på billedet har min ikke. Måske er garnet fór supersoft, det kan dog være. Jeg kunne godt tænke mig at se en model i originalgarnet irl engang.



Pind 6 og 2 tråde Supersoft og tja, lunken resultat. Men hvad, ikke alt kan være hits.

onsdag den 28. december 2011

Vacation Study...

...kom denne Stripe Study shawl til at hedde, for ja, jeg nørklede på den i Italien, lige dernede ved Idro søen, kommer helt til at drømme væk, det var bår' dæjlig :)

Nå, men anyways. Begge garner var gaver fra Laila og Dorthe, og passer bare så godt sammen.

Sjalet er blødt og skønt, og farverne er så fine!






Mønsteret er som nævnt overfor, fra Veera Vâlimäki, strikket på pind 4 mm. Garnet er Gepard CottonWool (blå) og en Baby Camel / Silke (flerefarvede).

Blød mohair...

...fik jeg i fødselsdagsgave fra Dorthe, dejlig super kid mohair fra Garnudsalg.dk. Lige inden afgang sydover nåede jeg at strikke denne top til Nina af garnet, den vejer lige næsten ingenting, og hun har brugt den helt vildt lige siden. Enten med t-shirt eller langærmet bluse indenunder, er det en superanvendelig top.





Selv om det går lidt tjept med at få afsluttet strikkeåret med flere indlæg, har jeg til denne top nogle kommentarer:
1) Strikket toppen rundt, mønsteret forslår at man kan strikke bagstykket i glatstrik, hvor kedeligt! Når man strikker den rundt alligevel, så kører det bare derude af
2) Forlænget toppen med en hel mønster række, men det er jeg så vant til. Som vores atletik trainer siger, så ligger Lund børnene i stræk derhjemme (altså vores unger :))
3) Jeg undlod helt udtagninger på ærmerne, strikkede dem blot lige op, og det fungere fint, synes jeg.

Strikket på pind 3 og 4 mm og mønsteret er Mollys Mohair fra Kæk og Klassisk Børnestrik (Lene Holme Samsøe)

tirsdag den 27. december 2011

Mango cardi...





... kalder jeg denne her. Den nåede jeg færdig sidst i juni, lige 14 dages tid inden afrejse til Italien. Skønt at smække over en top om aftenen, for der hvor vi var, var det ren faktisk sommer.

Pind 3,75 mm igen, mønsteret hedder Abigail Cardi fra Cecily Glowik MacDonald og garnet er Blackhill Supersoft (kært barn har rigtig mange navne :)) i farven hedder honning, men er efter min mening mangofarvet :) Kunne sagtens finde på at strikke en til, den strikkes top-down, og en kort udgave kunne helt sikkert også bruges.


Midt juni...

...blev jeg færdig med denne skønne halsklud, som er så blød som smør. Garnet er Garnudsalg.dk's Super Cashmere. Lækker lækker, andet er der ikke at sige om det.

At strikke borten på denne sjal nåede lige at blive trivielt, for så lige pludselig at være færdig, og derefter er sjalet faktisk hurtig strikket færdig.





Faktaboksen er uden links, men mønsteret hedder Rock Island, fra designer Jared Flood og er strikket på p 3,75 mm i førnævnte garn.

mandag den 26. december 2011

Årskavalkade...

...bliver det ikke helt, men en hurtig overblik over de ting, som jeg har lavet i 2011 og jeg ikke har blogget om endnu.

I starten af året og det tidlige forår hæklede jeg mange, mange lapper. Både på tur i Denmark, Tyskland og Norge. Sidst i maj blev det færdig, for at blive foræret til min søster, som bor i Holland. Lidt international tæppe, må man sige.






Aaah, hvor man kan længes efter forår, når man ser disse billeder :)

Tæppet er den jo velkendte Drops tæppe, og garnet er Delight.

fredag den 2. december 2011

Opdatering, eller noget...

... nu var jeg tidligere begyndt på at vise nogle af årets strikke bestræbelser, nu har jeg trukket det vist tilpas længe at jeg uden omsvøb kan kalde det en årskavalkade. Og se om jeg ikke kan få vist noget pral af de ting jeg, trods alt, har fået af pindene.

Næste projekt, som jeg fik færdig i maj måned, Overtræk af Bente Geil. Strikket i Geilsk tweed, som er et lækkert garn at strikke i, og ovenikøbet bliver endnu mere lækker lækker, når det færdige projekt er blevet vasket. Her lidt billed-spam:





det er svært ikke at vise billeder af mønsteret i close-up, for selve mønstret er bare smukt.

Hvis du mangler et projekt til juleferien, og det gerne må være et større et, kan jeg varmt anbefale denne her, den tager bare noget tid at strikke, men den er det værd.

Faktaboks:
Mønster: Overtræk
Pind: 3,5 mm
Garn: Geilsk tweed
Hot/not: den er varm og superhyggelig