søndag den 22. april 2012

En syblog?

Nej, det bliver denne afkrog næppe til, men ikke desto mindre købte jeg fredag eftermiddag 4 meter isoli i 2 farver, som er blevet transformeret til 2 jumpsuits.



De 2 banditter ville vældig gerne have sådan en "sparkedragt",  som de også kaldes herhjemme, og farverne var de også hurtige om at bestemme. Er der så mon nogen der ved, hvornår forældre må lyne dragterne heeelt oppe, fnis :).

Nu sidder jeg her med pænt ondt i ryggen af at spænde bag symaskinen, men har faktisk nydt at have gang i den igen. Skal liiiige se hvad jeg ellers har af stof, mon ik' lageret kan byde på lidt, bum bum.

fredag den 13. april 2012

Kim Hargreaves...

... holder jeg altid øje med, hun har udgivet en del smukke bøger efterhånden, og det lækre af hendes designs er efter min mening at de er tidløse, og jeg nyder at bladre igennem hendes bøger.

Nu kan vi smugkigge og se nogle af de nye mønstre her, bogen hedder Indigo, og ifølge Kim Hargreaves' hjemmeside skal den udkomme i starten af april, som gerne måtte være nu!

Modellerne er, så vidt jeg kan se, i en lidt anden stil, men stadigvæk superfin. Kan du også lide KH's designs?

mandag den 9. april 2012

75 gram...

... lækker lethed, og blødt som smør. Det sammenfatter dette projekt, som har været herligt at være i gang med, og næsten en skam, da jeg lukkede af for sidste maske. Mønsteret er uden udfordringer overhovedet, og garnet kræver det hellere ikke, da det bare skal have lov at være det, nemlig tæskelækker.

Jeg købte projektet på Fanø, til Strikkefestival i efteråret 2011, og derfor er en trøje med rigtig gode minder, og som jeg vil bære med glæde.


 :

Billedet her er lidt skørt, men sådan er det, ingen arme, ingen kage :) Jeg er lidt spændt på, om trøje vokser når den er blevet vasket, det vil vise sig.

Faktaboks:
Mønster: Flora af Charlotte Tøndering
Garn: ITO Sensai, mohair / silke blanding
Pind: 3,0 mm

søndag den 8. april 2012

Mohair dille?

Nej, der skal vist mere til, men at jeg i skrivende stund har strikket 2 projekter i rap i mohair, er faktum.

Den ene er Tara halskluden, hvor jeg fandt en smuk grøn mohair på lageret, og strikkede derude af.
Ikke så meget at sige om den, end at den var en fin afveksling til Miss Beezy kjolen. Dette er mit andet projekt fra bogen Mere feminin strik.




Vi snupser straks en faktaboks:
Mønster: Tara fra Mere feminin strik
Pind: 4,0 mm
Garn: Drops Vivaldi, 1,2 nøgler