tirsdag den 27. november 2012

Lille Livstykketrøje

Endelig, nu skulle det være, Lille Livstykketrøje er en model som jeg har savlet over i mange år, synes at kombination af rib og riller er genial, og at den så ovenikøbet var sjovt at strikke, gjorde jo ikke glæden mindre.

Igen strik til min datter, hmmm, nu når jeg kigger tilbage på strikkeåret 2012, og det er vel ved at være den tid snart, så er der godt nok meget strik til Nina, men hvor er det skønt. Hun er nu engang den glade aftager af hjemmestrik, og bruger det!

Samtidig med, var jeg en del af en KAL i Dutch Knitters på Ravelry, hvor jeg storhygger mig (og plejer lidt af min hjemve), og KAL'en var krydret med gevinster når vi ramte 1. november. Og søreme, om jeg ikke vandt 2 kataloger af Bergère de France med nogle fine modeller i.





Faktaboks:
Mønster: Lille Livstykketrøje fra Geilsk (behøver ikke linke vel, I kender jo vejen :))
Pind: 3.0 mm
Garn: Geilsk bomuld / uld i en smækker grå
Hot / not: burnin' hot :) vil også selv have én, måske i en mørk blomme farvet, eller en frisk gul, eller rød, eller.....uha

onsdag den 7. november 2012

Buttercup II

Godt 3 år siden strikkede jeg min første Buttercup trøje, som jeg i den grad har slidt op. Derfor strikkede jeg i sensommeren en 2'er, som nu har været færdig noget tid, men som er blevet for stor, alt for stor, øv.

På dette billede ser den ok ud, men så røg der endnu nogle kilo'er af, og ja, den flaner igen. Og det til trods for at jeg havde strikket den om 1 gang, da jeg lige pludselig kunne huske at jeg på 1'eren hellere ikke havde strikket udtagningerne til A-line. Så, luksusproblem hedder det vist. Se om jeg kan finde én som kan passe den.



Den er ellers strikket i den lækreste Supersoft i en uld / cashmere blanding, og farven synes jeg er himmelsk.

Faktaboks:
Mønster: Buttercup - Heidi Kirrmaier
Pind: 3,5 mm
Garn: nævnt
Hot / not: ja, hot, men for stor....