tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår 2014!!

Nå ja, et indlæg mere kan jeg nok lige få plads til, thø hø. At året snart skiftes ud med et helt nyt friskt af slagsen er bare fint.

2013 har ellers budt på meget, meget godt, og jeg har et ønske om, at 2014 må fortsætte i samme dur, tak!

At der så ikke har været blogget er bestemt ikke udtryk for, at der ikke har været kreative indslag i år, tværtimod. Jeg har strikket noget, men har syet endnu mere. Jeg var så heldig at overtage en overlocker (som i "at-få-den-smidt-i-nakken"), og da jeg havde kredset omkring den en måneds tid, gik jeg i gang. Og tjuhej, som det går! Det ser så fint ud, så selv en mega amatør som mig kan lave noget som ser brugbar ud, så sjovt.

Det er nu ikke fordi at strikkeriet er lagt på hylden, overhovedet ikke da.

Jeg har strikket en Rosa:
 Ranga:
 En varmedunk efter eget hoved:
 En Marius:
 En Lily (mindst populær)
 En Cille:
 En - omberegnet - Cille til Nina:
 En Lemon:
 En Riddari, men tilpasset hals (venderækker):

Det var faktisk en hel del, foruden en masser syede bluser til de 2 yngste i familien (nej, ikke til hunden). Kjoler til moi og datteren og puder.

Et dejligt, kreativt år, som jeg vil se tilbage på med glæde. Vil ønske jer allesammen (hvis der er læsere tilbage?) et rigtigt godt, sundt, kreativt og glad 2014!!

7 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Du er bare så flittig.

Kan du og din familie også have et godt nytår.

Håber vi ses i det nye år, et sted i verden.

Knus yt.

Angelikas quilts and knits sagde ...

Det er nogle fine modeller du har strikket. Marius´en er dog min favorit :-)

Rigtig godt nytår til dig og din familie

Angelika

Strikkeglæde sagde ...

Godt nytår - det lyder spændende med den overlocker, det kunne nok være sjovt. Årets strikkeprojekter er ret fine!

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Så mange smukke modeller du har fået lavet. Rosa har jeg selv haft på pindende - og jeg kan rigtig godt lide den farve, du har strikket den i.
Rigtig godt nytår til dig.

FruSøglimt sagde ...

Også godt nytår til dig. Super flotte ting du har fået strikket. Glæder mig til at se mere.

Uldbegavet sagde ...

Du kan tro, at der er læsere tilbage. Dejligt at høre fra dig igen og skønne ting du har lavet i årets løb. Rigtig godt nytår.

Marianne sagde ...

super lækker strik du har tryllet frem i 2013 ...
- Cille er en af dem der er på min to do i 2014