mandag den 11. februar 2013

Hun har gjort det igen...

...Vera Thoben.

Hun har lavet endnu en smuk mønster på en cowl, og denne her gang er den endda til gratis download. Er den ikke bare fin?

Må jeg præsentere: Wind Waker

(c) Vera Thoben


søndag den 10. februar 2013

Rosa...

...som da ikke er spor Rosa overhovedet.

Dejlig, dejlig trøje. Jeg strikkede den i januar måneden, bl.a. fik ærmerne nogle ordentlige omgange (inkl. en enkel småfejl, som en god minde) men blev ikke glad, fordi den flanede forneden. Så hæng den lidt over en stol, og grinede af mig. For nogle dage siden tog jeg mig endelig sammen, klippede den fla(b)nende rib af, og strikkede en ny med færre masker, og den blev for stram. 3. gang blev lykkens gang, og nu er den perfekt.


Den er strikket i original garnet Loden fra Madil Yarns. Engang købt på en udsalg til halv pris, for ellers er garnet pænt peberet. Nu er trøjen strikket for kr. 216.


Der er historie bag mønstrene i trøjen. Jeg har lige nu bogen "Fiskertrøjer og andre klassiske trøjer" fra Uuve Snidare på lån fra biblioteket (hvis nogen har den til salg, hører jeg det gerne!).

I bogen omtales mønsteret i midten som nettet, og symboliserer den store fangst = overlevelsen. Det ses ofte på en fiskers trøje. Snoningerne i hver side (og på ærmerne) er rebet. Et af fiskerens vigtigste redskaber og "det som holder ham fast ved livet".


Jeg kan godt lide sådan nogle historier, og tankerne bag de gamle arantrøjer, som blev strikket til fiskerne. Men mest glad er jeg nu for min dejlige vams, som vil lune mig i mange timer fremover.


Faktaboks:
Mønster: Rosa fra bogen "Suveræn Strik" af Lene Holme Samsøe
Pind: 4,5 og 5 mm
Garn: Loden af Madil, udgået der, men sælges nu via Gepard
Hot/not: total hot, er superglad
Ændringer: ja, 2. 1) Jeg strikkede den rundt. LHS lægger tit op til, at hendes designs strikkes frem og tilbage og syes sammen. Om jeg gider....., for- og bagstykke er alligevel fuldstændig ens, så. Ærmerne er også strikket rundt.
2) Halsafslutningen er henne i vejret ifølge mønsteret. Sæt nogle masker til side, og så binder vi ellers nogle af osv, ellers tak. Der blev brugt vendepinde, meget nemmere.