mandag den 1. juli 2013

Færdig strik...

... kan jeg præsentere. Jeg har i forårets løb strikket nogle ting, som jeg er blevet rigtig glad for.
Dejligt når noget af det lykkes. Syning har jeg ellers også haft gang i, men straks med mindre succes, så det taler vi ikke mere om :)

Færdig Marius: den har været en del i brug, det til trods for at den blev færdig halvvejs igennem Maj måneden. Men dette forår, i ved....




Den er så blød, så blød. Strikket i originalgarnet, Sandnes Garn Alpakka. At garnmængden så ikke slår til i forhold til den mindste størrelse, er jo rent ud sagt træls, og en ekstra nøgle kunne jeg få lov at købe selv. Den oplevelse glemmer vi så bare hurtig, for trøjen ér lækker. Farvekombinationen fandt jeg frem til ved hjælp af SusanneD (you know, the woman behind the woman at Geilsk.dk :)).

Mønsteret stammer har været trykt i diverse hæfter hos Sandnes, og at jeg netop valgte den var fordi at det er den eneste som har mønsteret i et rundt bærestykke, og det synes jeg er smukt.

Noget om at læse blogs...

... så har jeg lige flyttet blogs fra en reader til en anden. Bare fordi jeg kan, og fordi jeg ikke kan andet. Min ryg varslede i lørdags at den ikke ville noget. Det har så været betingelserne indtil nu, hold fast hvor er det træls!

Nå, men blog læsning er sådan en hyggelig ting, og en fast bestanddel af min hverdag. At skrive her på min egen blog er straks en anden ting, jeg når det ikke rigtigt, eller på en anden måde, det prioriteres ned i forhold til så mange andre ting. Sådan er det. Der strikkes fortsat en hel del, og til stor glæde!

Så de sidste 2 dage har jeg bl.a. brugt tid på at eksportere min meget lange blogliste, først til Feedly, og nu til Bloglovin. Og jeg tænker at det bliver Bloglovin som jeg kommer til at bruge, fordi jeg synes den er mest overskuelig.

Og, fordi man lærer så længe man lever, via Bloglovin skal man "claime" sin egen blog, på mundret dansk. Og for at kunne gøre det, skal man indsætte følgende link. Det gør jeg så, selv om jeg synes det er en slet skjult reklame for netop denne bloglæser, og jeg synes at dem som vil læse med i de sporadiske indlæg jeg kommer med, selv skal have lov at vælge, bum. Men her er linket så, og s vil jeg suse ind og claime min blog, bare fordi jeg kan :)

Follow my blog with Bloglovin